-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
-
Janni Ree fyret
-
Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem

Kokain, sprut og utroskab: Maria Erwolter gav Laust Sonne et ultimatum
Efter år med stoffer, utroskab og en psykose, der sendte Laust Sonne på den lukkede, er han i dag ædru og ærlig. I bogen "Laust og Maria" fortæller han og hustruen Maria Erwolter om afhængighed, kærlighed og kampen for at finde tilbage til livet.
At D-A-D-trommeslageren Laust Sonne overhovedet er i live i dag, er et mirakel. Gennem mange år levede han vildt i overhalingsbanen med sex med tilfældige kvinder, masser af coke og rock’n’roll. Til sidst endte han på den lukkede psykiatriske afdeling i en psykose i 2018.
Artiklen fortsætter under videoen:
Samtidig var han gift med Maria Erwolter, og de deler nu alt i den hudløst ærlige bog ”Laust og Maria”.
Da HER&NU besøger Laust og Maria, er han ved at pakke til endnu en turné med D-A-D. I mange år efter, at han blev ædru og clean, havde Maria ondt i maven, når Laust tog af sted. Sådan er det ikke mere.
– Jeg fik at vide af overlægen på psykiatrisk, at hvis jeg nogensinde tog coke igen, så ville min hjerne kortslutte. Oplevelsen med psykosen skræmte mig. Jeg gambler aldrig med mit liv igen. Det er helt slut med stoffer og alkohol, konstaterer Laust, 50.
– Jeg gik i familieterapi og blev tvunget til at tage stilling til, hvad der skulle ske, hvis Laust tog et tilbagefald. Det kan aldrig blive en del af mit liv igen, slår Maria Erwolter, 48, fast.

Laust har nu været clean i seks år og næsten ni måneder.
– Der er et kæmpe håb i vores historie, fordi vi har fundet sammen igen, og jeg er forblevet clean. Det har krævet en masse arbejde at nå hertil, men det lod sig gøre. Det vil vi gerne fortælle videre, siger han.

Bogen er utrolig personlig, og parret sparer ikke læserne for detaljer om stofmisbrug, utroskab, manglende sex i forholdet, og Laust, som efterlader sin søn alene for at tage kokain.
– Hvis vi skulle tale offentligt om Lausts misbrug, så blev vi nødt til at have alle de grimme detaljer i vores parforhold med og hvilke konsekvenser, det har haft, siger Maria, og Laust nikker.
– Folk skal tænke: ”Fy for satan, det har jeg ikke lyst til at opleve”. I starten var jeg meget nervøs for, at historien skulle slippe ud, men i og med at jeg er kommet så langt i min bedring, er jeg også stolt over, hvor langt jeg er kommet, siger Laust.
Artiklen fortsætter under billederne:




– Nu kan jeg rette min opmærksomhed mod det, jeg godt kan lide at lave. Jeg har for alvor fået bid i udlandet og den succes, jeg altid har drømt om, siger Maria, som er aktuel i den amerikanske film ”Verified target” og en tysk fantasy-serie.

– Da jeg var indlagt, var vi totalt paranoide over, om det ville slippe ud. Vi havde kodeord, så der ikke kunne ringe journalister og få det bekræftet af personalet.
Maria fortæller ærligt om sin med-afhængighed og om at bruge kræfter på at ”bane vejen for”, at Laust kunne dyrke sin afhængighed, ved at tage sig af hans børn, så de ikke oplevede det, ligsom hun undskyldte over for familie og venner, når han udeblev fra aftaler.
– Jeg var ræd for normalitet og rutiner. Nu elsker jeg, at vi ser tv i sofaen klokken 18.30, at vi er kommet helt ned i gear og går i seng klokken 22.

Parret har forud for bogen talt meget med Lausts børn Sixten, 21, og Ava, 15, fra forholdet til sangerinden Dicte.
– Da de var helt små, fortalte vi dem, at jeg havde ondt i maven. Men i takt med, at bogen kom tættere på, har vi taget rigtigt mange snakke med dem, fortæller Laust.
– Heldigvis har jeg haft Maria. Hvis jeg ikke var i stand til at tage mig af børnene, så var hun der. Så de har ikke lidt nød. De siger, at de ikke kan huske at have set mig helt fucked op, og heldigvis var de hos deres mor halvdelen af tiden, hvor jeg virkelig gav den gas. Men jeg vil altid være klar til at lytte, hvis mine børn vil tale om det.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.
