Janni Ree og Jeppe Stokholm.
Janni Ree og Jeppe Stokholm.

Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem 

Kærligheden blomstrer mellem Janni Ree og Jeppe Stokholm. Efter 10 år i Schweiz flytter han nu hjem, og parret skal bo sammen i det 180 m² store penthouse ved Gammel Strand, hvor Janni allerede bor.

logo herognu HER&NU HN

Om et par uger kan de fejre etårsdag, og snart tager Janni Ree og Jeppe Stokholm for alvor hul på livet sammen.

Artiklen fortsætter under videoen:

Efter 10 år i Schweiz flytter den 48-årige skatteadvokat i september tilbage til Danmark, og så skal parret bo sammen i det 180 kvadratmeter store penthouse, som Janni, 55, allerede er flyttet ind i.

Fra vinduerne i den toetagers lejlighed nær Gammel Strand er der en fænomenal udsigt over Christiansborg Slot, og den enorme tagterrasse byder på en 360 graders udsigt over hele det indre København.

– Det er en vidunderlig lejlighed, og det har fra første dag føltes som at komme hjem. Det er pragtfuldt at kunne gå til alt. Jeg kan gå op til Ekstra Bladet, hvor jeg arbejder som podcastvært, og alle butikkerne er lige rundt om hjørnet. Der er også mange skønne, grønne områder, hvor jeg kan lufte hundene. De elsker især Christiansborgs Ridebane, som mange af de lokale åbenbart har døbt ”Skidebanen” fordi der er så mange, som går tur med deres hunde der, skraldgriner Janni, da hun viser rundt i lejligheden.

– Jeg elsker, at her er så lyst. Der er masser af lys ind i lejligheden, og det gør en så glad. Jeg elsker at sidde og se ud af vinduet. Jeg får øje på noget nyt hver gang.

Artiklen fortsætter under billederne:

Udsigten fra lejligheden er mageløs. Udover Christiansborg på Slotsholmen har de fra køkkenet vue over hele Middelalderbyen med Rundetårn og Nikolaj Kirke.
Udsigten fra lejligheden er mageløs. Udover Christiansborg på Slotsholmen har de fra køkkenet vue over hele Middelalderbyen med Rundetårn og Nikolaj Kirke.
Køkkenet er Jeppes område, og han elsker at lave mad til Janni.
Køkkenet er Jeppes område, og han elsker at lave mad til Janni.
De elsker begge den moderne, minimalistiske stil, så det bliver let at indrette sig, når alle Jeppes møbler kommer fra Schweiz.
De elsker begge den moderne, minimalistiske stil, så det bliver let at indrette sig, når alle Jeppes møbler kommer fra Schweiz.

Efter succesen med ”Evig diva”, der solgte over 5.000 eksemplarer på otte dage, er Janni gået i gang med en opfølger. Hun vil dog endnu ikke ud med titlen eller temaet på den kommende bog, der igen bliver skrevet i samarbejde med forfatteren Rikke Luna.

– Jeg kan sige, den også tager udgangspunkt i mig og de erfaringer, jeg har gjort mig i mit liv, fortæller hun hemmelighedsfuldt.

På tagterrassen skal hun snart i gang med at plante blomster, og så venter Janni på at få resten af sine ting, der stadig står på et lagerhotel. Hun forventer dog først at komme helt på plads, når Jeppe og alle hans ting kommer fra Schweiz.

– Det eneste, jeg stadig er ved at vænne mig til, er, at der er mennesker overalt, når jeg kommer ned på gaden. Alle er jo søde og siger hej, og hvis det ikke er mig, de genkender, så er det turister, der bare MÅ snakke med hundene.

Udover tv-optagelser, podcasts og et nyt bogprojekt, er Janni også ved at forberede en række talkshows med Linse Kessler, som de under titlen ”Modne madammer” skal Danmark rundt med.

Men først gælder det endnu en romantisk sommer med Jeppe.

– Vi skal nok en tur til Skagen, og så tager vi tilbage til Italien. Vi har lige været i Portofino, og det var virkelig lækkert, så det glæder jeg mig meget til, slutter Janni Ree.

Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem