Mille Lehfeldt strikker.
– Jeg har gang i flere tæpper, for det er så nemt at have med mig rundt. Den korte version her har jeg med i en taske.

Mille gik for hårdt til pindene: Fik en strikkeskade

Strikkepindene knitrer lystigt i familien Lehfeldt, hvor både mor Kirsten, Mille og Ferdinands lillebror Osvald strikker.

logo herognu HER&NU HN

Mille Hoffmeyer Lehfeldt ville have ønsket, at hun allerede strikkede i foråret, da hun optog sidste sæson af DR-serien ”Carmen Curlers”, hvor hun spiller den snobbede Vita Mosholt, for så havde hun udfyldt alle pauserne i optagelserne med strik.

Artiklen fortsætter under videoen:

– Jeg startede for alvor her i sommer, da jeg spillede ”Snedronningen” i Dyrehaven med min gode kollega Christine Gjellerup Koch, som jo er en meget dygtig strikker. Hun tog mig under sine vinger og fik mig i gang. Jeg har tænkt på – og har villet det længe, og nu skete det endelig. Hun hjalp mig under hele forløbet med alle mine små kriser, og hun var hos mig på sms og med små videoer, fortæller Mille, 45, mens hun giver den gas med farvede garnrester.

Mille var en dygtig elev i Christianes strikkeskole med en notesbog, hvor hun griflede ned om indtagning og udtagning, kanter osv. Og så tog det faktisk lidt overhånd for hende.

Mille begyndte med Lærke Baggers ”Bad idea blanket” i ret-strikning af en masse garnrester, som hun fik af både Christiane, Ditte Hansen og sin moster.

– Det er blevet et meget personligt projekt for mig med garn fra mennesker, jeg holder af.
Mille begyndte med Lærke Baggers ”Bad idea blanket” i ret-strikning af en masse garnrester, som hun fik af både Christiane, Ditte Hansen og sin moster. – Det er blevet et meget personligt projekt for mig med garn fra mennesker, jeg holder af.

– Jeg blev strikke-manisk. Jeg blev så lykkelig og tænkte kun i strik. Ret hurtigt i forløbet fik jeg en strikkeskade. Så mens alle vores kollegaer rendte rundt og fik knæ- og hofteskader i Dyrehaven, så sad jeg i min lille skurvogn og fik en strikkeskade i form af en seneskedehindebetændelse, fortæller Mille grinende.

– Da jeg fik at vide, at jeg skulle holde pause fra strikketøjet i tre uger, tænkte jeg bare: ”Det kommer jo aldrig til at ske”. Så sagde Christiane til mig, at jeg skulle give det et par dage og så starte stille og roligt op igen. Jeg måtte lave nogle øvelser, for jeg brugte muskler i armen og i nakken, jeg ikke vidste, jeg havde. Nu har jeg lært at strikke med måde og at sidde ordentligt.

Mille har bl.a. fået garnrester af sin mor Kirsten Lehfeldt.

Mille sammen med Christiane Gellerup Koch (th), der lærte hende at strikke. I podcasten ”Mens vi strikker”, som Christiane har sammen med Ditte Hansen (tv) og Trine Gadeberg (midt) sprang Mille for alvor ud som strikker.
Mille sammen med Christiane Gellerup Koch (th), der lærte hende at strikke. I podcasten ”Mens vi strikker”, som Christiane har sammen med Ditte Hansen (tv) og Trine Gadeberg (midt) sprang Mille for alvor ud som strikker.

– Hun har heller ikke strikket hele sit liv, men jeg kan huske nogle af hendes striktrøjer fra babybilleder, hvor jeg har dem på. Hun har ikke strikket i mange år, men nu hvor jeg strikker, er hun også gået lidt i gang igen. Det er meget hyggeligt. Min mormor strikkede også, og hun prøvede at lære mig det, men jeg var ikke klar dengang.

Faktisk er det nu fjerde generation Lehfeldt, der stikker hjemme hos Mille, hendes mand Sophus Windeløv Kirkeby og deres to sønner Ferdinand på ni og Osvald på syv år.

– Min yngste søn går i en skole, hvor de er meget kreative og lærer at strikke. Han er blevet så glad for det, at han kommer og spørger mig om hjælp til at strikke.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forsidebillede af HER&NU Uge 40

SPIL HER: