Bille August og Michelle Liebetrau.
Foto: Daniele Venturelli/Getty Images
Hemmeligt bryllup: Bille August er blevet gift
I al hemmelighed er parret blevet gift i den nærmeste families nærvær, og nu deler de nygifte, hvor de skal bo.
Kirkeklokkerne ringede i fredags for den 76-årige stjerneinstruktør Bille August og Michelle Liebetrau, der i al hemmelighed blev smedet sammen ved et romantisk bryllup.
Det skriver BILLED-BLADET, som mødte parret efter vielsen den 26. september, hvor kun den nærmeste familie var inviteret til den hemmelige fejring.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Det handler om lykke. Vi mødtes for et par år siden, og vi har tænkt over, hvor vi skulle bo og så videre. Vi besluttede at bo i Danmark, og nu er vi endelig blevet gift. Det er smukt. Det er dejligt. Jeg er meget glad, sagde Bille August til mediet.
Vild med Danmark
Til HER&NU har Michelle Liebetrau, som har været bosiddende i London, givet udtryk for, at hun er ellevild med Danmark.
– Jeg elsker Danmark. Her er pragtfuldt. Dejligt sted at være, sagde hun tilbage i august.
Der er også en særlig årsag til, at August og sin 46-årige brud lynhurtigt fik stablet et bryllup på benene. Det deler August til SE og HØR.
– Min hustru er fra England, og efter brexit er der nogle frister, der skal overholdes og bestemte antal dage, hun må være i Danmark, siger han til ugebladet og forklarer videre, at de også har søgt om opholdstilladelse.
Det er Augusts femte ægteskab, og han har altså været gift fire gange før og har i alt otte børn med fem forskellige kvinder.
Det var Restaurant Lumskebugten i København, som dannede rammen for kærlighedsfesten.