Person står foran Kasa i Lyngby under åbningsaften med gæster i baggrunden.
Sinan Türkmen

Sinans mor i Tyrkiet under jordskælv: "Det er så ubehageligt"

Sinan Türkmen er bekymret for sin mor, der befinder sig i Tyrkiet, mens landet igen er ramt af jordskælv.

logo herognu HER&NU HN

Mens Sinan Türkmens mor, Ceylan, nyder livet hos familie og venner i Tyrkiet, er landet endnu en gang blevet ramt af jordskælv, og det bekymrer den kendte content creator.

Artiklen fortsætter under videoen. 

– Min mor hygger sig i Tyrkiet lige nu. Jeg har lige besøgt hende. Og jeg overvejer at besøge hende igen, fortæller Sinan til HER&NU og uddyber: 

– Men der har lige været jordskælv igen. Og det er sjovt - sidste år, hvor jeg var på Roskilde, og jeg blev interviewet, der var der også jordskælv i Tyrkiet. Og det har der været igen i år. Det er så ubehageligt.

Selvom han gerne så sin mor vende hjem til Danmark, forstår han godt, hvorfor hun har valgt at blive i Tyrkiet lidt endnu.

– Det er selvfølgelig ikke trygt at vide, også fordi jeg sagde til hende: "Mor, kom hjem." Men hun skulle ordne en masse ting.

Og ifølge Sinan skyldes opholdet i Tyrkiet ikke kun praktiske gøremål. Hans mor trives ganske enkelt bedre der, end hun gør i Danmark.

– Hun har det ikke godt, når hun er i Danmark. Hun bliver meget deprimeret. Og mennesker behandler hende ikke særlig godt herhjemme. De er ikke særlig søde, og hun har oplevet nogle ting, som gør, at hun hellere bare vil bo der, hvor hun kommer fra, og hvor hendes rødder er fra, fortæller Sinan, der også tidligere har fortalt, at hans mor har haft et par ubehagelige episoder i Danmark. 

Derfor betyder det ekstra meget for hende, at kunne være et sted, hvor hun føler sig tryg. 

– Der har hun familie og venner, og et lidt mere trygt space for hende, fortæller Sinan afsluttende.