-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
Sinan Türkmen åbner op om had og chikane mod sin mor: "Det er mit ømmeste punkt"
I Viaplays nye vodcast "Storytime" fortæller content creator Sinan Türkmen ærligt om skyggesiderne ved at være et offentligt ansigt.
Content creator Sinan Türkmen er gæst i denne uges afsnit af Viaplays nyeste vodcast "Storytime", hvor han deler åbent og ærligt ud om livet som offentlig person og de konsekvenser, det har haft, ikke bare for ham selv, men også for hans familie.
Artiklen fortsætter under videoen.
I podcasten ser Sinan tilbage på sine første år på YouTube, hvor han og familien gradvist skulle vænne sig til den opmærksomhed, der fulgte med hans stigende popularitet.
– Min mor opdagede stille og roligt hen ad vejen, at jeg blev genkendt på gaden, og det gjorde hun også. Det syntes vi var ret fedt, fordi vi følte os anerkendte for det arbejde, vi lavede, fortæller Sinan.
Men der var også en bagside af medaljen. Og Sinan husker særligt én oplevelse, som hans mor havde i en bus for nogle år siden – en hændelse, der gjorde stort indtryk på ham.
– Det kom lidt for tæt på, da jeg hørte min mor komme hjem fra en bustur, og hun fortalte mig: "Sinan, der var nogen, der råbte af mig." Og så var jeg sådan: "Råbte af dig?" Og hun svarede: "Jeg ved ikke, hvorfor de råbte af mig. De sagde bare, at min klamme søn skal dø, og at han er en klam bøsse."
Og ifølge Sinan stoppede chikanen heller ikke der.
– De drenge, der chikanerede, lod hende ikke være i fred. Buschaufføren hjalp heller ikke. De satte sig rundt om hende og var ikke særlig søde.
Oplevelsen blev et vendepunkt for både ham og hans mor.
– Det var første gang, vi oplevede de mest ubehagelige konsekvenser. Min mor begyndte at græde, og de her drenge var ligeglade med min mor. De syntes stadig, det er sjovt at tale grimt om mig, fordi jeg er en feminin dreng og en bøsse, som ikke passer ind i normerne.
For Sinan er netop hans mor det mest sårbare punkt, og hun har en kæmpe betydning for ham.
– De her ting kan komme for tæt på, fordi min mor er mit ømmeste punkt, fortæller Sinan, der også stod tilbage med en skyldfølelse:
– Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, fordi jeg følte, at det var mit ansvar. Jeg havde fået hende ind i det her liv, og det var ikke noget, hun burde opleve.
I dag er han fortsat meget opmærksom på sin mors sikkerhed.
– Jeg kan ikke lide, at hun tager ud alene, og jeg har hende også på "Find My iPhone", og jeg holder meget øje med, hvad hun laver.
Han har endda givet hende et særligt smykke, som kan bruges i nødsituationer.
– Jeg har givet hende et smykke, som gør, at hun kan trykke tre gange på det, og så udløser det en alarm, fortæller Sinan afsluttende.