-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
Silas Holst om klage: “Jeg har aldrig hørt om den”
Nu bringer Ekstra Bladet nye oplysninger frem om klager mod Silas Holst.
Ekstra Bladet har tidligere kunnet fortælle, at Silas Holst ifølge flere kilder skulle have skabt et giftigt arbejdsmiljø under arbejdet med musicalen "Den eneste ene", hvor han både var instruktør og kreativ direktør.
Nu skriver mediet, at sagen muligvis ikke var et enkeltstående tilfælde.
Artiklen fortsætter under videoen:
Ifølge Ekstra Bladet har flere medarbejdere på musicalen "Saturday Night Fever" allerede i 2024 klaget over Silas Holst til ledelsen i produktionsselskabet One and Only. Avisen oplyser, at den har set dokumentation for klagen, som blev sendt til den daværende ledelse, og som beskriver bekymringer om både arbejdsmiljøet og Silas Holsts adfærd under produktionen.
I klagen fremgår det blandt andet, at flere ansatte oplevede en grænseløs adfærd, og at der internt var bekymring for, hvordan situationen udviklede sig.
Silas Holst havde på det tidspunkt ikke kun hovedrollen i "Saturday Night Fever", men var også koreograf på forestillingen. Han blev desuden forfremmet til kreativ direktør i One and Only, som stod bag musialen, og blev dermed en del af ledelsen i selskabet.
Ekstra Bladet har talt med en række kilder, som ifølge avisen genkender billedet af et svært arbejdsmiljø omkring Silas Holst. Flere beskriver over for avisen en hård tone, ubehagelige episoder og en negativ stemning på flere produktioner, blandt andet "Saturday Night Fever" og "Fame".
Silas Holst har tidligere udtalt til Ekstra Bladet, at hans uvante rolle som instruktør var en del af forklaringen på forløbet omkring "Den eneste ene."
HER&NU har været i dialog med Silas Holst, der er overrasket over den nye historie omkring hans adfærd på de andre musicals.
– Jeg er ikke bekendt med den omtalte klage fra 2024. Jeg har aldrig hørt om den, set den eller læst den. Og jeg har ikke lyst til at kommentere på anonyme kilder og citater, siger han og tilføjer:
– Dog vil jeg ikke undlade at nævne, at det undrer mig, at Ekstra Bladet ikke mener, at der er et presseetisk problem i endnu en gang at basere en artikel, hvor der rettes diverse beskyldninger mod mig, på anonyme oplysninger.