Kvinde sidder alene og græder, mens hun læser en besked på sin smartphone.
Telefon

Kendt influencer bureau er gået konkurs

Flere kendte profiler har været tilknyttet bureauet, der nu er gået konkurs.

logo herognu HER&NU HN

Influencerbureauet "WeAreCube Denmark" er gået konkurs, og den tidligere administrerende direktør, Mia Jensen, lægger ikke skjul på, at den seneste tid har været alt andet end nem.

– Det har været en hård måned, fortæller hun til MediaWatch. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

Ifølge mediet skete konkursen kort tid efter, at det svenske moderselskab Aike Media tidligere på året gik konkurs. Det efterlod det danske datterselskab uden den nødvendige likviditet til at fortsætte driften.

Mia Jensen fortæller videre, at moderselskabet havde optaget et større lån i den danske virksomhed, som aldrig blev tilbagebetalt. Da moderselskabet gik konkurs, stod det klart, at økonomien ikke længere kunne hænge sammen.

Samtidig understreger hun, at hun har gjort sit bedste for at beskytte de influencere, der var tilknyttet bureauet.

– Jeg har kæmpet for at holde det kørende, så ingen influenter skulle lide tab.

Tilbage i 2021 blev WeAreCube solgt for omkring 55 millioner kroner til den svenske koncern Gigger Group, der senere skiftede navn til Syncro Group og siden Aike Media. Men fem år senere er eventyret altså slut.

Mia Jensen er dog allerede rykket videre og har startet sit eget bureau, MJ Agency, hvor flere af de tidligere WeAreCube-profiler er fulgt med.

HER&NU har været i kontakt med flere af de influencere, der tidligere har været tilknyttet WeAreCube, for at høre, om konkursen har fået konsekvenser for dem.

Tv-vært Line Baun Danielsen fortæller i et skriftligt svar, at hun ikke er blevet påvirket af udviklingen.

– Det har ingen konsekvenser for mig. Jeg har fulgt min dygtige agent og er nu i MJ Agency, skriver hun til HER&NU.

Iværksætteren Pernille Lotus stiftede WeAreCube sammen med youtuber Rasmus Kolbe, bedre kendt som Lakserytteren. Da de i 2021 solgte influencer- og markedsføringsbureauet til svenske Gigger Group, indbragte handlen knap 55 millioner danske kroner.