Model Vincent Beier scroll-down
Foto: Claudia Vega / Agentur Cph. Model Vincent Beier identificerer sig som mand, men klæder sig helst feminint og optræder udelukkende for brands til kvinder i sit arbejde.

Vincent Beier: "Jeg kan mærke, at der ikke er en rummelighed overfor folk som mig alle steder"

Vincent Beier, 22, blev model ved et tilfælde, men beslutningen blev skælsættende. Det var nemlig med modeljobbet, at hans personlige kamp for retten til at gå i kvindetøj blev en politisk kamp – for ingen skal finde sig i at blive begloet og råbt ad eller være bange for at blive slået ned. I dag bliver han booket til kampagner for store udenlandske kunder, fotograferet med Lady Gaga og er forbillede for tusindvis af unge, der som ham føler, at de traditionelle kønsopfattelser er en spændetrøje.

Af Stinne Kaasgaard
Mode Eurowoman

Marc Jacobs, Vogue, Maison Margiela og W Magazine. Den 22-årige danske model Vincent Beier arbejder for nogle af verdens største modehuse og -magasiner. Alligevel skal du lede langt efter ham under herremodeller på modelbureauet Scoop Models hjemmeside. For han arbejder udelukkende med brands og kunder, der henvender sig til kvinder. Og det er der vel heller ikke noget underligt i, når vi skriver 2020. Er vi ikke efterhånden vant til, at den unge generation er langt mere genderfluid end os, der er født i 80’erne eller før? Er det ikke naturligt, at vi accepterer og inkluderer personer af alle køns- og identitetsopfattelser i mainstreamkulturen? Og at Danmark er foregangsland, hvad angår ligestilling og tolerance? Det er i hvert fald, hvad vi selv tror, mener Vincent Beier. Han kan stadig føle sig som et dyr i zoo, når han går ned ad gaden i hjembyen København iført kjole, høje hæle og fuld makeup.

“Vi bruger rigtig meget tid på at snakke om, hvor åbne og forstående vi er i Danmark, men jeg synes ikke, at det er åbent eller forstående, at du én gang om året tænker diversitet ind i en kampagne, eller at et brand har en enkelt model med en anden hudfarve end hvid. Ligesom jeg heller ikke føler det særlig inkluderende at blive begloet konstant, peget på og råbt af på gaden,” siger han.

Barbie Girl

Vincent Beier tager imod mig i Scoop Models lokaler. Han er ud over at være model her for nylig blevet ansat som assistent, og det passer ham fint at være “office girl,” som han kalder det, som kontrast til de mange rejser med modeljobbet. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forestillet mig, inden jeg mødte ham. Måske noget med glimmer-øjenskygge, pailletter og lyserøde stiletter? Følger du @vincentbeier på Instagram, efterlades du i hvert fald med indtrykket af, at det er nogenlunde sådan, han må se ud. I stedet møder han mig i løstsiddende joggingtøj, sneakers og udslået hår. Har han overhovedet makeup på? Jo, en lille smule gylden øjenskygge. For Vincent Beier lever af at udfordre dine fordomme. I dette tilfælde åbenbart også mine. Selvfølgelig har en mand, der går i tøj tiltænkt piger, også brug for at gå i sneakers en gang imellem, som alle andre piger og kvinder gør. Lige som vi ikke nødvendigvis har glimmerøjenskygge på på kontoret, bare fordi vi har det på Instagram. Vincent Beier ser selv sin Instagram-profil som sit “alter ego,” hvor han giver sig selv lov til at råbe lidt højere, end han ellers ville, både visuelt og verbalt. Men i den virkelige verden gør og siger han også præcis, hvad der passer ham og klæder sig præcis, som han har lyst til. Og sådan har det altid været. 

“Jeg har nok altid været meget opmærksom på, at jeg for at have det godt er nødt til at gå klædt sådan her. Det har aldrig været et spørgsmål, om jeg skulle lytte til dem, der havde en holdning til mig, eller til mig selv. Hvis jeg skal fungere i verden og være i stand til at stå op hver morgen og leve et liv, der giver mening for mig, er det sådan, jeg ser ud,” siger Vincent Beier. 

Opbakning var der sådan set rigeligt af i hans opvækst hos skilsmisseforældre i henholdsvis Brønshøj og Nordvest. Vincent Beier fik lov til at gå i feminint tøj og lege med dukker, omend han ikke fik lov til at tage stiletter på i børnehave. Generelt spejlede han sig mere i Barbie og Bratz end i superhelte og actionmænd. Han trivedes også bedst i den trygge pigegruppe, selv om han var bevidst om, at der var nogle af drengene, der syntes, det var mærkeligt, at han gik i kjoler og havde langt hår. Men det var ikke mere, end han kunne klare, som han siger. 

Når man som Vincent Beier dagligt konfronteres med folk, der tror, han er en pige og indimellem råber skældsord som “homosvin” og “bøsserøv” efter ham, bliver man en smule hårdhudet. Alligevel har han nogle gange lyst til at blende ind i mængden. 

“Generelt rører det mig ikke, men der kan være nogle dage, hvor jeg ikke kan overskue at blive begloet eller få kommentarer på gaden. Hvor jeg kan mærke, at det hårdt at bruge al min energi på bare at være i verden. Så kan jeg godt finde på at klæde mig mere maskulint, mindre larmende og bruge mindre makeup,” siger han.

Af samme grund kan byture være krævende, fordi Vincent Beier må bruge meget tid på at forklare især heteromænd, der henvender sig til ham, at han ikke er en pige.

“Mange bliver forvirrede, når jeg åbner munden. Men jeg er ret god til at tale med folk og få dem til at anerkende deres egne fordomme, så jeg slipper for konfrontationer.”

Vincent Beier føler sig generelt mere hjemme i LGBTQIA+miljøet.

“Jeg føler en meget tættere tilknytning til transpersoner og nonbinære (personer, der ikke identificerer sig som et bestemt køn, red.) og hele bevægelsen af frigjorte kønsidentiteter, der er kommet de seneste år,” siger han. 

Trans- og homofobien i Danmark er, ifølge Vincent Beier, stadig så stor, at han nogle gange kan frygte at gå på gaden i bestemte kvarterer eller om aftenen og natten. 

“Jeg kan mærke, at der ikke er en rummelighed overfor folk som mig alle steder, og så føler jeg mig utryg, men frygten fylder ikke synderligt meget for mig i hverdagen. Jeg kan godt være bange for at blive slået ned, men jeg bruger ikke min energi på at gå og være bange,” siger Vincent Beier. 

Model med mening

I mange år var det en personlig kamp for Vincent Beier at få lov til at gå i feminint tøj, uden det blev gjort til noget særligt. Men da han for fire år siden blev model hos Scoop Models, ændrede hans indstilling sig. 

“Jeg havde aldrig tænkt på, at jeg skulle bruge tid på at kæmpe for at få lov til at være den, jeg er. Men jeg kunne bare pludselig se, hvor vigtigt det var, at jeg talte højt om de her ting,” siger han. 

Vincent Beier startede karrieren som model hos designer Mark Kenly Domino Tan, hvor han forinden havde været en del af det kreative team bag det danske brand som syerske. Der gik under en måned, fra han gik Mark Kenly Domino Tans S/S 16-show i efteråret 2015, til han stod på catwalken for Maison Margiela med John Galliano som sin chef. Ikke længe efter blev han muse for den verdenskendte makeupartist Pat McGrath og har siden været model for en række internationale modemagasiner og brands. Senest har han skudt en kampagne med Lady Gaga for hendes nye makeuplinje. Det er jobs som disse, der har været med til at overbevise ham om, at han kunne bruge sin stemme og position til at opnå andet end penge og prestige.

“Jeg kunne se, at jeg fik jobs, som modeller som mig kun tør drømme om, når jeg arbejdede i udlandet, men når jeg kom hjem til Danmark, var der ikke nogen i branchen, der ville røre mig, fordi jeg bare er ham manden i kjole,” fortæller Vincent Beier.

Han er især efterspurgt i New York, som i modebranchen også er kendt som diversitetens højborg.Her oplever Vincent Beier ikke, som i Danmark, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved hans valg om kun at ville være model for brands til kvinder, eller at han skal redegøre for sin køns- og identitetsopfattelse i enhver samtale.

“Det har gjort mig meget opmærksom på, at jeg stadig ikke er helt okay. Jeg kan sagtens være en superstjerne i udlandet, men når jeg så kommer hjem, er der ikke plads til mig på samme måde. Jeg skal stadig høre på folks fordomme, og jeg oplever, at folk synes, at jeg er ham den mærkelige,” siger han.

Vincent Beier har brugt Instagram til at komme i kontakt med en helt ny verden af mennesker, der ser op til ham og bakker ham op i hans mission om at skabe større diversitet i modebranchen – og i verden generelt.

“Jeg har fundet ud af, at jeg har en meget større platform, end jeg troede. Der er utrolig mange queerpersoner, som følger med i min hverdag, og det lægger et stort ansvar på mine skuldre i forhold til at oplyse om og kæmpe for vores rettigheder, som jeg sætter en stor ære i at bære," siger han.

"Og det er ofte folk, som kæmper med endnu større udfordringer, end jeg selv har gjort. Jeg har tænkt meget over, hvor meget det ville have betydet for mig, hvis jeg havde haft sociale medier som barn og havde kunnet se en som mig få de jobs, jeg får. Derfor er det blevet en vigtig politisk kamp for mig,” siger Vincent Beier.

Den politiske kamp er ikke ny. I årtier har queer- og transpersoner, nonbinære eller andre med kønsopfattelser, der falder uden for den traditionelle M/K-inddeling, kæmpet for anerkendelse. Fx er det kun tre år siden, at transpersoner blev slettet fra listen over psykisk syge. Og selv om Vincent Beier hverken er nonbinær eller transperson, ser han sig selv som en del af queermiljøet, ligesom han oplever sin egen kamp som en del af en større generationskamp, der slet ikke er slut. 

“Jeg føler, at vi er en meget stor gruppe, der kæmper for at få tidligere generationer til at blive mere forstående,” siger han.

Jeg er selv kun en halv generation ældre end Vincent Beier, er opvokset med en tidligere rødstrømpe som mor og har set mig selv som feminist længe før, man kunne købe en T-shirt med det budskab. Alligevel har jeg de senere år skullet lære, hvad ord som nonbinær, ciskønnet og transfobi betød. Ligesom min generation og dem, der er endnu ældre, har skullet lære, hvad alle bogstaverne i LGBTQIA+ egentlig betyder (Lesbian, Gay, Bisexual, Transseksual, Queer, Intersex og Asexual). Nogle gange er det svært ikke at træde ved siden af, når du er skolet til at sige “han” og “hun” i hver anden sætning, mens Vincent Beier konsekvent siger “vedkommende” eller pronominerne “de” eller “dem,” når han omtaler en person, han ikke kender kønsidentiteten på. 

“Jeg synes som udgangspunkt, at du skal holde dig væk fra de klassiske kønskasser, når du møder nye mennesker og møde dem i øjenhøjde og med forståelse og respekt. Og så tager det ikke ret lang tid at blive oplyst. Du skal ikke bruge meget mere end fem minutter om dagen på Instagram for at lære de her ting,” siger han.

Samtidig er han godt klar over, at fx generationen af 70’er-feminister nok ikke kommer til at “uddanne sig selv” på Instagram. 

“Jeg tror, der er en generation, som ikke kommer til at forstå det, og der en generation, som har muligheden for det, og så er der min generation, som prøver at uddanne dem, der er ældre end os. Men jeg forstår godt, at det er svært, for det er sensitive emner, som mange reagerer voldsomt på,” siger Vincent Beier.

Han forsøger derfor altid selv at møde folk med et åbent og tålmodigt sind og besvare ethvert spørgsmål, folk måtte have om bl.a. flydende kønsopfattelser. Også selv om han ofte mærker, at generationerne clasher.

“Jeg synes bestemt, at de kampe, som tidligere generationer har kæmpet omkring ligestilling, har været vigtige for, hvor vi står i dag. Men jeg tror, at mange unge, fordi vi er opvokset med sociale medier og internettet, har en større forståelse for andre kulturer, personer og identiteter end den ældre generation. De er outdatede, fordi de ikke har haft mulighed for at følge ordentligt med i, hvad der foregår ude i verden,” siger Vincent Beier. 

Og det handler ikke bare om verdens metropoler eller et snævert miljø i København. Vincent Beier har følgere fra hele Danmark og mange steder i verden og får mange henvendelser fra personer fra vidt forskellige steder og samfundslag, som kan spejle sig i ham. Derudover hører han fra en del bekymrede forældre, som vil vide, hvordan du agerer, hvis du har et barn, der ikke passer ind i de traditionelle køns- og identitetskasser. 

“Jeg tror, det er vigtigt for personer udenfor queermiljøet at forstå, at den du er, og det køn, du identificerer dig med, ikke er noget, du pludselig opdager eller finder på. Din kønsidentitet er noget, du kan mærke indeni, fra du er meget lille. Det er sindssygt vigtigt, at forældre er meget forstående,” siger han. 

Diversitet på mode

Der er sket meget, hvad angår diversitet i modebranchen, i de fire år, der er gået, siden Vincent Beier begyndte som model.

Flere og flere designere caster modeller, der ligger uden for det traditionelle skønhedsideal, hvilket har givet plads til navne som den antigua-amerikanske Aaron Philip, som er sort, transperson og født med cerebral parese og har lavet kampagner for bl.a. ASOS og Paper Magazine, den amerikanske transmodel Teddy Quinlivan, som har været på catwalken for bl.a. Chanel og Louis Vuitton, og den britiske androgyne model Finn Buchanan, der både arbejder for mens- og womenswear-brands og bl.a. har gået show for Celine.

Da Vincent for fire år siden skrev kontrakt med Scoop Models, havde han allerede haft møder med flere modelbureauer, men sagt nej.

Han havde oplevelsen af, at han blot skulle være endnu en pengemaskine i en branche, der lukrerer på efterspørgslen på diversitet i disse år. I mødet med sin nuværende agent, Sune Palner, mødte Vincent Beier den forståelse, der skulle til, for at han ville skrive under på en kontrakt.

“Jeg kunne bare mærke, at det var et godt match. Det er jo helt forståeligt, at modelbureauerne skal tjene penge på dig, men der er ikke så mange modeller som mig, og derfor havde jeg brug for at arbejde sammen med nogen med stor forståelse for mig og med en vis moral,” siger Vincent Beier.

I dag ser han modelkarrieren som en god kombination af muligheden for at tjene gode penge, arbejde med mode, som altid har været hans store interesse, og for at bruge opmærksomheden til at gøre en forskel. 

“Jeg tror, at de fleste brands, som booker mig, helt bevidst vælger mig, fordi der også er et politisk statement i at bruge mig. Især i USA har de været sindssygt respektfulde, forstående og accepterende og derfor virkelig behagelige at arbejde sammen med,” siger han.

Vincent Beier er bevidst om, at hans succes også hviler på det store fokus på diversitet, som modebranchen har i øjeblikket inden for såvel kønsidentitet som alder, hudfarve og kropstype. 

“Jeg tror, vi alle sammen er i gang med at finde ud af, om det er noget midlertidigt eller mere permanent. Det har uden tvivl været en kæmpe trend de sidste par år at bruge modeller fra queermiljøet som branding, men vi er også mange, der kæmper for, at det ikke bliver noget forbigående. Jeg tror på, at der er ved at ske en forandring, som varer ved,” siger han.

Educate yourself

Vincent Beier anbefaler 5 profiler på Instagram, et magasin og en podcast, som gør dig klogere på LGBTQIA+

@munroebergdorf 

“Britisk model og aktivist, som især kæmper for transkønnede og nonbinæres rettigheder. Et must at følge og samtidig et fantastisk, smukt individ, som er så sød og oplysende.”

@adameli 

“Adam belyser mange problematikker for queerpersoner og kæmper særligt for intersex-personers rettigheder (på dansk: intetkøn, dvs. personer, som er født med både mandlige og kvindelige kønsorganer, red.) Adam er jøde og fokuserer derfor også på mange af de problemer, der kan være for queerpersoner i den forbindelse. I juni er Adam aktuel med bogen The New Queer Conscience, som jeg glæder mig til at læse.”

@kennyethanjones 

“For dem, der lige er begyndt at educate sig selv om queermiljøet, er modellen og aktivisten Kennys Instagram et rigtig fint sted at starte. Alt bliver beskrevet meget grundigt og forståeligt.”

@hannegabysees

“Belgisk model, som for et par år siden åbnede op om, at de var intersex. Hanne Gaby Sees fortæller om de problematikker, der er for intersexpersoner og kæmper for retten til, at intersexbørn selv skal have lov til at bestemme, hvordan de vil identificere sig.”

@alokvmenon

“Performancekunstner og skribent Alok er en nonbinær aktivist, som kæmper for retten til at gå klædt, som man ønsker. “Clothes have no gender,” siger Alok, og for en person som mig er det ekstremt inspirerende. Alok udgiver senere på året bogen Beyond the Gender Binary.”

@outmagazine

“Queermagasin, der oplyser om alt, hvad der foregår i queermiljøet. Et godt sted for ugentlige updates og endnu flere bud på queerpersoner, der er værd at følge på Instagram.”

Howtobeagirlpodcast.com

“En podcast om en mor til et transbarn, som fortæller om sin datters udvikling og alt, hvad de går igennem. Historien er utrolig smukt fortalt og gjorde mig opmærksom på nogle ting, jeg manglede fra mine egne forældre i min barndom.” 

Se, hvad vi ellers skriver om: Model, Livsstil og Interview
Tilbage til toppen