Premiere på Primes nye show "Roasted" Morten Brangstrup Olsen aka Faustix og Irina Olsen.
Foto: Henrik R. petersen
Nu sælger Faustix og Irina Olsen huset
Hvis alt går efter planen for Irina og Morten Olsen, er det snart slut med at dele ejerskabet af boligen.
Efter måneder med spekulationer har parret for nylig bekræftet, at de er gået fra hinanden.
Det er ikke mere end to dage siden, at Irina, 38, offentliggjorde på Instagram, at hun ikke længere danner par med DJ’en Morten “Faustix” Olsen, 36.
Artiklen fortsætter under videoen:
Nu er deres hus sat til salg. Hvis alt går efter planen for Irina og Morten Olsen, er det snart slut med at dele ejerskabet af boligen.
Faustix fortæller på Facebook, at huset er sat til salg.
— Vi sælger vores hyggelige hus - hjemmestudie inkluderet. Der er lavet mange bangers, skriver den danske DJ på Faceook.
Ifølge salgsopstillingen er det ejendomsmægleren Ivan Eltoft Nielsen, der står for salget af boligen. Parret håber at få 7.495.000 kroner for huset, som de købte tilbage i 2018.
Dengang gav de 4,6 millioner kroner for den 208 kvadratmeter store bolig på en 900 kvadratmeter stor grund i Nivå.
Huset, der er opført i 1979 og ombygget i 2013, ligger desuden kun 200 meter fra stranden og Nivå Havn – perfekt for dem, der elsker at være tæt på vandet, skriver mægleren.
Interesserede købere kan se huset ved et åbent hus den 12. oktober fra klokken 13:00 til 13:30, fremgår det af salgsopstillingen.