Liv Madsen smiler på en solrig terrasse med blomster og gæster i baggrunden.
Liv Madsen

Liv fik en albue efter ubehagelig togtur: "Du er en luder"

Det er ikke kun online, folk har overfuset Liv Madsen.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

"Jeg håber, din mor er stolt". "Hvad er du for et usselt menneske". "Du skal drukne i had". "Jeg håber du dør", "Du fortjener ikke at være her".

Det er et udpluk af den slags beskeder, der landede i Liv Madsens indbakke, efter det blev vist på skærmen, at hun var sin daværede kæreste Nicolaj Rosé utro i realityprgrammet "Temptation Island".

Artiklen fortsætter under videoen...

De mange trusler og grimme ord påvirkede endda Liv så meget, at hun blev indlagt efter et voldsomt angstanfald.

Det var særligt da Liv i et afsnit for uger tilbage valgte at trykke på den røde knap to gange, at mange seere kom op i det røde felt. I en specialudgave af Viaplay-podcasten "Tændt på Temptation" fortæller Liv, hvordan hadet stak helt af den tirsdag, hvor afsnittet kom ud.

– Den dag fik jeg 1000 dødstrusler og hadbeskeder fra folk, der har brugt 20 minutter af deres tid på at skrive en lang roman til mig. De skrev, jeg skulle dø, at jeg fortjener ikke noget i livet, at de håber, jeg drukner i al den had. Jeg er beæret over, at man gider bruge 20 minutter af sin tid på at skrive til en, de slet ikke kender, siger Liv, der ikke forstår, hvordan hendes handling kan gå folk så meget på.

– Det har intet med alle andre at gøre. At det kan påvirke dit liv så meget, at jeg har været utro, det forstår jeg ikke. Det synes jeg er helt godnat.

Men det er ikke kun online, Liv har fået hadefulde kommentarer. Hun er også blevet råbt af på Strøget i København, hvor hun blev kaldt "utro svin" eller "luder". På en togtur fra København til Roskilde oplevede hun, at en fyr sad og kiggede på hende hele vejen.

–  Så stiger han ud på Roskilde sammen med mig, så giver han mig en albue, da han går forbi mig, og siger "fuck, du er en luder", og så går han videre, siger Liv og fortsætter:

– Jeg forstår, folk har meninger og holdninger, men det er sindssygt det her. Det er ikke raske mennesker, der går så langt for at få et andet menneske ned, de ikke engang kender. Det forstår jeg ikke. Det ville jeg aldrig selv gøre.