Luksusfælden
Luksusfælden

"Luksusfælden" er tilbage: Aldrig set før i programmet

Der er lagt op til et brag af en sæson, hvor der for første gang er en genganger med.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

TV3 og Viaplay er klar med en ny sæson af "Luksusfælden". Sæson 35 får premiere den 3. februar, og det kommer bestemt ikke til at gå stille for sig. For første gang i programmets historie er der for eksempel en genganger med.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea er tilbage

Artiklen fortsætter efter videoen.

Kenneth Hansen og Jan Swyrtz besøger Danni fra Vrå, som medvirkede første gang i "Luksusfælden" for seks år siden. Men i stedet for at holde fast i de gode vaner og følge eksperternes plan, gik det helt galt for ham. 

Han tredoblede sin gæld og skylder nu svimlende 800.000 kroner væk. Alene diverse-posten er på 15.000 kroner om måneden, og i teaseren nederst i artiklen kan man se Kenneth være i chok.

- Det var voldsomt sidste gang, men den her gang er det så voldsomt og så ekstremt, at jeg næsten ikke har ord for det, lyder det fra eksperten.

I sæsonen får Jan Swyrtz til en anden deltager slået fast, at det er det sindssygeste, han har oplevet.

Der er da også nok at kaste sig over, når de både møder én, der har betalt 170.000 for at give ekskæresten nye bryster, og en anden har lånt 65.000 til en hest.

Se "Luksusfælden" fra tirsdag den 3. februar kl. 20:00 på TV3 og Viaplay og få et smugkig herunder.