Parret er til 'Viaplay elsker reality' på Somersby Orangeri en solrig sommerdag
Lenny Pihl Christensen og Regitze Bach

Regitze Bach bekræfter: Forholdet til Lenny er slut

Regitze Bach og Lenny Pihl danner ikke længere par.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Først var de kærester. Så gik de fra hinanden. Derefter fandt de sammen igen, og nu er melodien slut.

Forholdet mellem Regitze Bach og Lenny Pihl har været præget af både op- og nedture, men nu bekræfter Regitze over for Realityportalen, at de er gået fra hinanden igen.

Artiklen fortsætter under videoen:

I marts kunne Realityportalen første gang fortælle, at realityparret, som tidligere havde stået frem som kærester i maj 2025, var gået hver til sit.

–  Vi dater, men det er stadig meget nyt, og vi har ingen hast. Vi tager det helt i vores eget tempo og lærer stille og roligt hinanden bedre at kende, fortalte Regitze dengang.

Men kort tid efter lød der igen andre toner fra parret. Den 18. maj kunne Realityportalen afsløre, at Regitze og Lenny havde fundet sammen igen. Parret havde blandt andet delt en række billeder fra en ferie i Norge, hvor de igen viste sig sammen.

Nu er den søde melodi dog spillet færdig for Regitze og Lenny.

I en story på Instagram har realitydeltageren selv sat ord på bruddet og forklaret, hvorfor parret har valgt at gå hver til sit.

–  Nogle gange giver man et forhold flere chancer, end man burde. Ikke fordi kærligheden mangler, men fordi håbet er svært at give slip på. På et tidspunkt må man vælge ro frem for kaos, skriver Regitze.

Realityportalen har rakt ud til Lenny for en kommentar, men han er på nuværende tidspunkt ikke vendt tilbage på henvendelsen.