Kvinde står på sti ved Roskilde Festival med træer og grøn plakat i baggrunden.
Stephanie Salvarli nyder stemningen på Roskilde Festival

Efter hussalg: Stephanie Salvarli deler nyt om boligjagt

Selvom der er gået et år, siden de solgte huset, er "Familien fra Bryggen"-parret ikke meget tættere på boligdrømmen.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det er et år siden, Stephanie og Cengiz Salvarli kunne juble over, at deres hus var blevet solgt, og de kunne komme videre mod deres nye drøm om at bygge et hus. 

Men drømmen lader vente på sig, og det er der en god grund til, fortalte Stephanie Salvarli, da vi mødte hende på årets Roskilde Festival.

Artiklen fortsætter efter videoen.

- Vi har ikke fundet noget, vi leder nu. Vi bor i en lejlighed lige nu på Islands Brygge, og det er dejligt. Vi skal helst finde en grund, der enten er tom eller har et lortehus, vi kan rive ned og bygge nyt på, og de hænger ikke på træerne lige nu, fortæller Stephanie og fortsætter:

- Så lige nu er vi i venteposition, indtil det rigtige kommer, men vi har vores ejendomsmæglere, der tjekker for os, så vi håber der kommer en fed skuffesag lige pludselig.

Selvom parret er åbne for forslag, er der ét ultimativt krav, når det kommer til at finde deres kommende byggegrund.

- Det skal være så tæt på min datters skole  - mine døtres skole som muligt. Det der med at kunne cykle rundt til kammerater det kan noget, så vi skal blive så tæt på der som muligt, fastslår Stephanie.

Mens ejendomsmæglerne holder udkig, planlægger familien en rolig sommer med 16 dages ferie til Orlando i Florida.