Theis og Lenny
Theis og Lenny

Theis kopierede Lenny: Nu forklarer han hvorfor

Der var en særlig grund til, at Theis ikke lavede sin egen men kopierede Lennys i stedet.

Logo farve

"Hvis der skulle sidde nogen derude og vil have lavet skræddersyede hilsner på 30-45 sekunder til deres venner, kæreste, familie, konfirmander, studenter, fødselsdagsbørn osv. - smid mig en dm, og så laver jeg en verdensklasse hilsen asap."

Artiklen fortsætter efter videoen

Sådan skrev Lenny Pihl på sin Instagram story i sidste uge, hvor han for den nette sum af 150 kroner tilbød at levere personlige videoer til sine fans.

Men blot få dage senere dukkede den præcis samme tekst op på "Paradise Hotel"-stjernen Theis Horndrups story, og det fik brugere på blandt andet Reddit til at undre sig over, hvorfor i alverden Theis havde kopieret Lenny så åbenlyst.

Der er dog en ganske simpel og forståelig grund. Det forklarer han i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet".

- Jeg fik Lenny til at sende den til mig. Jeg er ordblind, og jeg orkede ikke, at der skulle være alle mulige stavefejl, forklarer Theis og fortsætter:

- Jeg kunne have skrevet den én til én, hvad han havde skrevet, eller jeg kunne bare få den samme.

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

Det er nemlig ikke kun paradisokollegaen Alberte Buhl, som Theis besøger podcasten med, der driller ham med hans ringe staveevner. 

- Jeg får rimelig mange beskeder om, at jeg har stavet ting forkert. Jaja, jeg kan ikke finde ud af at stave, og hvad så? Så vidste jeg, det var skrevet ordentligt, lyder det fra Theis, der også kan afsløre, at hans story virkede efter intentionen og har affødt et hav af henvendelser fra folk, der ønsker hilsner.

Lyt til ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" med Theis og Alberte herunder, eller der hvor du normalt til dine podcasts.