Roskilde festival 2025, dag 3, Sivas
Foto: Henrik R. Petersen
Datteren bad Sivas fjerne dele af hans nye album
Den 40-årige rappers datter har i den grad det sidste ord.
Den danske rapper Siavash Memaran-Torbati, bedre kendt under kunstnernavet Sivas, tog Danmark med storm for 12 år siden, da han med sangen "D.A.U.D.A" gik platin to gange og for alvor satte rammen for dansk hiphop fremover.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører detaljer om ny bog: Overraskende afsnit om Linse
Senere gav han den gas med numre som "Kbhavana", "Det gode liv" og "Vejen". Nu er den 40-årige rapper ude med et spritnyt album "R du her stadig 4 mig", og her er de nye numre nøje udvalgte.
Artiklen fortsætter under videoen af Sivas...
Da HER&NU møder Sivas på Roskilde Festival fortæller han nemlig, at der har været et par ekstra kritiske briller inden over udgivelsen.
- Jeg øver mig bare til de koncerter, jeg skal spille. Jeg har jo lige udgivet nyt album, så er der er altid travlt, fortæller Sivas.
Det er ved at være nogle år siden, at Sivas udgav et helt album og hiphopperen kan godt mærke, at han er blevet ældre.
- Jeg har prøvet at lave noget, der ligesom et parallelt med det liv, jeg lever nu med en datter på 12 år og alt det der. Jeg føler, at vi har ramt den, smiler han.
Og datteren Selina er uden tvivl Sivas' største fan - og måske også kritiker.
- Hun elsker det. Hun er totalt sød jo. Hun støtter mig. Der har selvfølgelig været nogle tracks, hvor hun har sagt "far, ikke det der..." og så har jeg bare skrottet det, griner Sivas og understreger, at hun har det sidste ord.
LÆS OGSÅ: Sivas afslører: Nu skifter han kurs
Sivas har tidligere dedikeret en sang til sin datter - nemlig "Ingen skyer solen skinner", en fødselsdagssang med et dybere budskab - præcist med den følsomhed, Sivas tit har med i sine nyere numre.