Sara og Marie har et særligt ritual, før de går på scenen i "X Factor"
Tvillingerne gør en bestemt bevægelse, inden de skal synge.
Der er ikke noget at sige til, at nerverne sidder uden på tøjet, lige inden man træder ind på "X Factor"-scenen for at optræde foran hele Danmark.
Sara og Marie Esmark, der har kunstnernavnet "Sara+Marie", har derfor et lille ritual, de følger, inden de bevæger sig ud i rampelyset.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det fortalte de til HER&NU, da vi mødte tvillingerne fra Svendborg efter det første liveshow, hvor de gik direkte videre.
– Vores sanglærer har givet os et "power pose", hvor vi skal trække al energien ned fra himlen, fortalte Sara.
I videoen her i artiklen kan du se, hvilken bevægelse de to 19-årige sangerinder laver for at dulme nerverne.
– Som om vi står på toppen af et bjerg og er en eller anden superkvinde. Det virker. Det er virkelig en dygtig sanglærer, vi har, tilføjede Marie.