Sofie Martinusen til TVPRISEN 2026.
Foto: Janus Nielsen
Sofie Martinusen starter et nyt kapitel: "Det gør mig lykkelig"
Sofie Martinusen kan nu sætte sit helt eget præg på hjemmet, og det glæder hun sig til.
For Sofie Martinusen er der nok at se til med forberedelserne til den forestående sæson af "Landmand søger kærlighed".
Men også i privaten har den 29-årige tv-vært gang i den, da hun for nylig er blevet alene i sin lejlighed i København.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Jeg er i gang med at få styr på min lejlighed, for min roommate er lige flyttet ud, så nu er lejligheden helt tom. Jeg er i gang med at lede efter møbler og gøre det hele lidt mere personligt og hyggeligt. Lige nu har jeg kun en seng og et tv, så jeg er vitterligt bare på mit værelse, når jeg er hjemme, fortalte hun HER&NU, da vi mødte hende til dette års TVPRISEN.
Martinusen er da heller ikke på udkig efter en ny bofælle, for hun glæder sig til at bo helt selv.
– Jeg elsker at bo alene. Det gør mig lykkelig at have mit eget sted. Det var vigtigt for mig at få et kontor, nu hvor jeg arbejder meget hjemmefra, og når jeg kommer hjem fra optagelserne fra "Landmand søger kærlighed", har jeg brug for et sted, hvor jeg bare kan være mig, slog hun fast.
Det er ikke kun lejligheden, Sofie Martinusen har travlt med at udsmykke.
For nylig fik hun et par nye tatoveringer på hånden, som er lavet af ekskæresten Daniel Lazrak på 25 år.
– Han er en sygt god designer, så han har fundet noget megafedt, som jeg også synes er flot. Så jeg har tillid til, at han gør sit. Vi har det rigtig godt, og vi er bare rigtig gode venner, slog hun fast.
Du kan høre hele interviewet øverst i artiklen.