9 trin til et bedre arbejdsliv: Find ro i hverdagen

Trin 1. Håndter forandringer
I gamle dage var det nemmere, at "kunne sit arbejde på rygraden". Man nåede et punkt, hvor man vidste hvad man skulle, man kendte sit materiale, arbejdsgangene, chefen og kollegaerne. Det var nemmere at blive ekspert til det man gjorde. Det var nemmere at opleve overblik og selvsikkerhed.

I vores professionelle udvikling i arbejdslivet kan man tale om to faser:
a) læring, her kræves meget koncentration, meget af det vi kan kalde "hård opmærksomhed".
b) mestring, her kan man tillade sig at bero mere på sin intuition, sin "bløde opmærksomhed".


I dag er det blevet sværere at opnå mestringsniveauet. Mange holdes fast i den lærende position, der kræver hård opmærksomhed. Man skal måske koncentrere sig om nye arbejdsgange, nye kollegaer og nye projekter ret ofte.

Lærlinge hele livet
Denne overaktivering af vores koncentration der kommer af, at være en slags "lærlinge" hele arbejdslivet, udskydelsen af ekspertrollen, går ud over helbredet og glæden. Det kan være anstrengende hele tiden, at skulle forholde sig til nye ting. Der er også ganske enkelt grænser for længe vi kan koncentrere os.

Når vi bruger for meget hård opmærksomhed kan vi blive trætte, stressede, udbrændte og i bedste fald kobler hjernen bare selv fra, og vi begiver os ud i overspringshandlinger eller kontorpolitik for at undgå at tage ansvar. Følelsen af sammenhold og trivsel mere generelt hindrer imidlertid meget af denne stress. Det er min erfaring, at det er kombinationen af frygt og hård opmærksomhed, der er den store stressfaktor.

Ud over at de moderne tider kræver lidt vel rigelig af vores koncentrationsevne, er problemet, at vi automatisk identificerer os med vores opgaver, vores omgivelser, vores rolle, og eftersom disse størrelser er under løbende forandring føler vi i bund og grund, at vores identitet er truet. Som psykolog oplever jeg mange, der har behov for at skrue ned for denne overidentificering med en usikker arbejdsrolle. Jeg har coachet utallige kunder og klienter, i at finde det i dem selv, der er uforanderligt og stabilt. En kerne. Noget, der er ikke påvirkes så meget af alle de forandringer, der finder sted. Når ens verden er blevet så foranderlig, bliver løsningen, at finde det uforanderlige i én selv.

LÆS OGSÅ: Se 12 gode råd mod stress i hverdagen

Sådan finder du stabilitet i dig selv
Vi skal altså finde noget stabilt i os selv. Noget der ikke forandrer sig så meget, selvom der kommer nye IT systemer, eller selvom vi måske bliver fyret. Denne "indre stabilitet" er essentiel for vores psykiske og fysiske sundhed. Den er essentiel for vores evne til at tackle forandringer. Den er essentiel for at udvikle en fornemmelse af ekspertise i et foranderligt liv. Vi er født med denne indre stabilitet, men i hverdagens ræs kan vi komme til at glemme, at vi har den. Her bliver vi som blade i en efterårsstorm. Hvis du fra det ene øjeblik til det andet frygter, at du kan "tabe det hele på gulvet", har du behov for at finde din "kerne". Her, har du behov for at genfinde dine stabile identitet.

Find det stabile i dig selv:
a) Få perspektiv, "zoom ud" og se hvor du sidder. Betragt hele lokalet, kig ud af vinduet. Måske er fx skiftet af placeringen af mødelokalet, en ret lille ændring i den store forkromede sammenhæng.
b) Læs lidt litteratur, eller tag nogle kurser, om det du arbejder med. Her opbygger du en fornemmelse, af, at dine kompetencer og værdi, ikke nødvendigvis er bundet op dit faste arbejde.
c) Brug din humor. Humoren, som Freud kaldte den mest modne forsvarsmekanisme, hjælper dig med at distancere dig fra frygt og stress i forbindelse med forandringer.
d) Lad være med at blive overrasket over følelser af stress i forbindelse med forandringer. Jeg blev lidt stresset, eller irriteret over, at busruterne i sin tid blev lagt om med "røde" busser i Kbh. Og jeg brugte ikke engang busserne. Forandringer og stress går hånd i hånd, og vi kan godt tåle lidt stress.
e) Når andre har behov for at "sladre" om de "forfærdelige" forandringer, se om du kan lytte uden at blive suget ind, af andres negative udlægninger af virkeligheden. Nogle forandringer må man opponere mod, andre må man tage, som et birketræ, der bøjer sig elegant i vinden.
f) I meditation opdager du, at livet ikke skal ses som et halsende 100 m. løb, men snarere skal ses som en arena, du løber rundt i. Meditation giver et sundt perspektiv på forandringer, set fra oven bliver de 10 høns til en fjer igen. Målet er i virkeligheden ikke 100 meter væk, målet er nuet, med den opgave, der nu engang ligger på dit bord.
g) Giv dig hen til det gode i livet. Kig din kæreste i øjnene igen. Find hobbyer, gå i biografen, søg en identitet i alt muligt andet, end i din professionelle rolle.
h) Mærk din krop i dans, motion, latter og kærtegn. Din krop ved at du er dejlig og tryg i dette, eller hint job, eller som arbejdsløs for den sags skyld.
i) Accepter uroen i kroppen, nærmest som holdt du et bekymret barn i hånden. Her oparbejder du en god indre forælder for dig selv.
j) Find ind til en fornemmelse af dig selv, en slags kerne, der giver dig en solid fornemmelse af dig selv på tværs af relationer og situationer. En identitet, der er forankret i kroppen. Denne kerne svarer lidt til hara chakraet kendt fra yoga. Øvelsen herunder, tager afsæt i sidstnævnte måde, at håndtere forandringer på.

Vil du vide mere? Så find øvelsen der hedder "Håndtering af Forandringer" i Tanke Timeout, som du finder på iTunes her.

Prøv at kigge på billedet herunder: Prøv at skifte mellem at regne ud hvor højt bjerget er i baggrunden (den bjergtop, der står bagerst, i midten af dalen, med en sky på toppen) og hvorvidt du kunne tænke dig at være på ferie sådan et sted. Mærk forskellen. Når du prøver at regne ud hvor højt bjerget er, bruger du hård opmærksomhed, når du forestiller dig, om du vil være på ferie i det landskab, bruger du blød opmærksomhed.




Blød opmærksomhed: Vi har en umiddelbar, spontan og løbende opmærksomhed rettet mod det der foregår omkring os og i os. Den bløde opmærksomhed er et ikke-krævende system som hele tiden er aktivt. Når man fx kender sit fag godt, tillader man sig selv, at tage mere og mere udgangspunkt i blød opmærksomhed. Dette opmærksomhedssystem kaldes også for fornemmelsen, eller vores intuition. Når man forholder sig til sig selv og sin omverden med denne opmærksomhed, opnår man ro og psykisk sundhed. Her er man 'i kontakt med sig selv'. Når man er "blødt opmærksom" bearbejder man i øvrigt tusindvis flere bits i sekundet, end når man er hårdt opmærksom. Det er derfor, at det netop er dette opmærksomhedssystem, der træder i kraft når vi er i en livstruende situation. Det er derfor at vi benytter vores intuition når vi skal træffe beslutninger i komplekse sammenhænge. Her er en form for visdom, der er meget dyrebar, men ofte underprioriteres i moderne sammenhænge, der kræver meget hård opmærksomhed.

Hård opmærksomhed: Er et opmærksomhedssystem, der kendetegner menneskearten. Der er tale om fokuseret og dirigeret opmærksomhed, som når man fx lægger tal sammen. Hård, eller dirigeret opmærksomhed er dyrebar, mere krævende, vi kan løbe tør. Man kan fx miste koncentrationen – men man kan aldrig miste fornemmelsen (blød opmærksomhed) for hvad der foregår i én og omkring én. Man behøver ikke så meget fokuseret opmærksomhed når man er ekspert, fordi man har opbygget en anseelig viden, der gør, at man arbejde med afsæt i fornemmelsen snarere end at trække på de højere kognitive centre, der kendetegner "hård opmærksomhed".

Hara Chakraet
Hara Chakraet sidder i bunden af maven. Under navlen. Balance i hara chakraet, er forbundet med vores forhold til livsnydelse. At man giver sig hen til det smukke og sjove i verden. Med balance i dette chakra formår du at dele ud af dig selv, vise respekt og forståelse, og allervigtigst giver det en fornemmelse, af, at du ikke behøver anerkendelse og bekræftelse udefra. Det gør dig stærk. Du bliver bedre i stand til at identificere hvad du har lyst til, og du vil opleve at kunne mærke roen i selv pressede situationer. Kontakt med denne energi, dette shakra, kan siges, at være den direkte modvægt til uroen forbundet med forandringer.

LÆS OGSÅ: Ny bog sætter fokus på work-life balance