Julemarkeder i Danmark
Foto: Getty Images | Vi har samlet de bedste og hyggeligste julemarkeder i Danmark
ALT for damerne

Julemarkeder i Danmark 2017

De hyggeligste julemarkeder 2017

Lad dig forføre af duften af gran, gløgg og brændte mandler. ­December nærmer sig, og julemarkeder popper op over hele ­landet og sætter gang i ­hyggen. Vi ­guider dig til de hyggeligste af slagsen, som med garanti vil få dig i julestemning.

Af Michala Rosendahl 05.nov.2017 Livsstil

SJÆLLAND

Gisselfeld Juletorv - Juleboder fra hele landet

På Gisselfeld Juletorv kan du komme i julestemning allerede i november. Her samles udstillere fra hele landet, så du kan gå på opdagelse blandt de mange boder, hvor du ud over julepynt kan finde keramik, billedkunst, smykker, tøj og andre fine gaveideer. Kommer du forbi lørdag eller søndag, kan du komme på guidet rundvisning på Gisselfelds smukke slot, mens du om fredagen kan nyde en gåtur i parken, der er oplyst af bålfade og oliekugler. Imens kan børnene både møde julemanden og lære om vikingernes juletraditioner.

Åbningsdage: 17.-19. november og 24.-26 november

Adresse: Gisselfeld Kloster, ­Gisselfeldvej 12 A, 4690 ­Haslev

Entre: 65 kroner. Børn under 13 år er gratis.

Svenstrup Gods - Pynt, juletræer og ­krydderier

Efter et helt år med renoveringer er Svenstrup Gods nu klar til at byde velkommen til deres årlige julemarked. Gårdspladsen er fyldt med juletræer og gran, som du kan købe med hjem til stuen, og hvis du hellere vil fælde træet selv, kan du låne en sav og gå på jagt efter det helt perfekte juletræ. I julemarkedets boder kan du finde julepynt, smykker og spændende krydderier, og der er hyggelige aktiviteter for børn i alle aldre. Blandt andet kan de køre en tur i hestevogn eller møde julemanden.

Åbningsdage: 25.-26. november, 2.-3. december og 9-10. decemberz

Adresse: Svenstrup Gods, ­Borupvej 94, 4140 Borup.

Entre: 35 kroner. Børn under 10 år er gratis.

Skageraks designunivers

Skageraks designunivers slår dørene op for deres årlige julemarked den første weekend i december, hvor du kan møde en lang række nichebrands og passionerede kunsthåndværkere og købe et eksklusivt udvalg af keramik, tekstiler, fine papirklip, illustrationer, håndlavede børster, urtete, karameller, finurlige asiatiske accessoires og meget mere! I haven sælges juletræer af den flotteste slags, og der er grillede marshmallows, gløgg, varm kakao og småkager nok til, at både børn og voksne går smilende derfra. Mød bl.a. Place de Bleu, Folkets Madhus, Sing Tehus, Karamelleriet, Arobal, Tasja P. Ceramics, Sort of Coal, Aleppo.dk, Fonden Blindes Arbejde, Leise Dich Abrahamsen og Sarah Becker.

Åbningsdage: 1. december kl. 15-18 og 2. december 11-16

Adresse: Indiakaj 2, 2100 København Ø, Danmark

Entre: Gratis

Jul på ­Kronborg

I december sænker julefreden sig over renæssanceslottet i Helsingør. Ved Kronborg kan du gå på opdagelse på det store julemarked og finde gaver til familien, pynt til stuen og delikatesser til julebordet. Børnene kan både klippe julepynt og lave gaver og godter samt møde julemanden og fortælle ham om deres største ønske. Også Eventyrteatret kommer forbi og optræder, og for de trætte børn er der hygge og højtlæsning af forskellige juleeventyr i Dansesalen.

Åbningsdage: 2. og 3. December og den 9. og 10. dec. 10-17

Adresse: Kronborg, 2 C, 3000 Helsingør.

Entre: 50 kr.

Jul på Engestofte Gods

Julemarkedet på Engestofte Gods er Lolland og Falsters største begivenhed ved jultid. Her finder du stande med lokale delikatesser, kunsthåndværk og interiørdesign.

Åbningsdage: 2.-3. december kl. 10-16

Adresse: Søvej 10, 4930 Maribo

Grønnessegaard Gods

Åbningsdage: 2.-3. december kl. 10-17

Adresse: Amtsvejen 280, 3390 Hundested

>Entre: 25 kr. for voksne, gratis for børn

Esrum Kloster og Møllegård

En tur på Esrum Klosters årlige julemarked er samtidig en tur gennem det historiske ophav. Den besøgende kan nemlig opleve et marked, der bugner af varer med reference til Frankrig, middelalderen og Nordsjælland.

Åbningsdage: 1. december kl. 12-20, 2.-3. december kl. 10-17

Adresse: Klostergade 11, 3230 Græsted

Entre: Gratis

Kragerup Gods

Julemarkedet på Kragerup Gods byder på brugskunst, delikatesser og oplevelser.

Åbningsdage: 11.-12. november kl. 10-16

Adresse: Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds-Vedby

Entre: 50 kr. Gratis for børn under 12 år.

LÆS OGSÅ: 8 nemme ting, du kan gøre allerede nu, for at undgå julestress i december

KØBENHAVN

Tivoli drysset med julestemning

Julestemningen er drysset ud over den smukke forlystelsespark i hovedstaden. Med det store nisselandskab og julepynt i hver en afkrog bliver der skabt en næsten eventyrlig stemning i Tivoli, mens duften af brændte mandler, risengrød, gløgg og varm kakao spreder sig. I de mange hyggelige boder og butikker kan du både finde pynt til træet og gaver til familien, og så er der som altid mulighed for at prøve Tivolis mange forlystelser.

Åbningsdage: 18. november til 31. december

Adresse: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København

Entre: Mandag-torsdag: 110 kr. Fredag-søndag: 120 kroner. Børn ­under 8 år er gratis

Eksotisk jul på Christiania

Traditionen tro slår Den Grå Hal på Christiania dørene op for et eksotisk julemarked. Nøgleordet er "mangfoldighed", og de mere end 100 stande byder på alt fra keramik og marmelade til boho-smykker, julepynt og hjemmestrik. Hvis du bliver sulten midt i julehyggen, kan du smutte forbi en af de mange madboder, hvor der bliver serveret både traditionel julemad og krydrede retter fra fjerne egne. Det hele foregår til tonerne af en lang række bands og solister, der hver dag optræder på scenen og sætter ekstra skub i den gode stemning.

Åbningsdage:

Adresse: Den Grå Hal, Refshalevej 2, 1432 Christiania

Entre: Gratis.

Julelandsbyen i på Højbro Plads

Når julen nærmer sig, vokser en lille, hyggelig by frem midt på Højbro Plads ved Strøget. Små bjælkehytter står side om side, mens julelysene funkler, og duften af varm kakao og gløgg fylder luften. I boderne kan du købe alt fra glaskunst og kunsthåndværk til delikatesser og uldsokker. Julemarkedet er det perfekte lille åndehul, hvis du går kold midt i juleshoppingen og har brug for lidt opmuntring i form af vaskeægte julehygge.

Åbningsdage: 17. november til 23. december.

Adresse: Højbro Plads, 1200 København.

Entre: Gratis.

Flid Julebazar

I december mødes 90 af de kreative kunstnere fra kunstnetværket Flid og sælger ud af alt fra tekstiler, keramik, smykker og ­­­­­foto- og collagekunst i Nørrebroparken.

Åbningsdage: 2-3. december kl. 11-17

Adresse: Nørrebrogade 208, 2200 København N

 

Balders Julebiks

Søndag d. 10 december er Balders Julebiks tilbage med deres indendørs udgave af Balders Biks, i den smukke Multisal på Nørrebro. Til julemarkedet kan du glæde dig til at opleve over 70 af byens mest kreative og dygtige designere, kunstnere og delikassebrands. De sørger for masser af julehygge, god musik og inspirerende rammer og garanterer, at der vil være rig mulighed for at finde unikke og skønne gaver til vennerne, familien eller kæresten.

Åbningsdage: 10. december kl. 11-17

Adresse: Nørrebrogade 208, 2200 KBH N (Nørrebrohallen, Multisalen)

Entre: 20 kroner

LÆS OGSÅ: 30 julegaveideer til din veninde til under 100 kroner

FYN

H.C. Andersens julemarked

Oplev et historisk julemarked som i H. C. Andersens tid. Den gamle bydel i Odense oser af gammeldags markedsstemning med små boder, hestevogne, julekor og karruseller. Der er underholdning for hele familien, og byen vrimler med gøglere, nisser og H.C. Andersens kendte eventyrfigurer. Hvis det bliver for koldt, kan du slå vejen forbi museet i H. C. Andersens Hus og få varmen.

Åbningsdage: 1.-3. december og 8.-10. ­december

Adresse: Sortebrødre Torv 1, 5000 Odense C

Entre: Gratis.

Jul på Valdemars Slot - langt fra trængsel og alarm

Tag en pause fra julestressen. Sæt kurs mod Valdemars Slot, og nyd julestemningen i smukke omgivelser – langt væk fra både trængsel og alarm. Markedet byder på masser af boder med blandt andet juleknas, unikt håndværk og pynt til træet i stuen, og hvis du endnu ikke har købt dit juletræ, er der også mulighed for at gøre det. Desuden er der åbnet op for slottets stuer, som alle er pyntet op til hjerternes fest, og der er forskellige juleværksteder, hvor både store og små kan samles og bruge de kreative evner.

Åbningsdage: 2.-3. december og 9-10. december

Adresse: Valdemars Slot, Slotsalléen 100, Troense, 5700 Svendborg

Entre: 60 kroner for voksen. 25 kroner for børn mellem 4 og 13 år. Børn under 4 år er gratis.

Julemarked i Nyborg - godter, isskulpturer og julelys

Nyborgs julemarked i den gamle Kongeby er en kæmpe succes. De små boder og julelysene lokkede sidste år så mange besøgende til, at Nyborg i år har valgt at udvide, så julemarkedet nu varer to decemberweekender i stedet for blot en enkelt. På markedet kan du købe jule­godter og julepynt, mens børnene kan more sig med at bage kager, lave isskulpturer og lytte til juleeventyr. Får du brug for lidt varme, kan du træde indenfor i en af de store hytter, hvor der serveres både mad og drikke i ægte sydeuropæisk afterski-stil.

Åbningsdage: 1-3. december og 8.-10. december.

Adresse: Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg.

Entre: Gratis.

Middelfart gågade

Her kan du opleve smukt pyntede juletræer og købe din juledekoration. Der vil være en masse gode tilbud til julen, og imens vil der være en fantastisk julestemning med julemusik. Til julemarkedet vil du have mulighed for at møde de lokale nisser Julle og Tulle, og prøve juletoget. Når det er tid til noget varmt kan du nyde en kop varm glögg og, nyde æbleskiver og andre julegodter.

Åbningsdage: 3. december kl. 10-16

Adresse: Gågaden, 5500 Middelfart

Entre: Gratis

JYLLAND

Jul i Aalborg - æbleskiver, mandler og Glühwein

I 2016 blev Aalborg kåret som Årets Juleby af Dansk Julemands Laug. Det er der en god grund til. I december dufter byen nemlig af brændte mandler og æbleskiver hver dag – helt frem til juleaften. Og på det store julemarked kan du købe masser af julelækkerier, smage slagterens julesylte og få en kop ægte glühwein med et stænk god rom. På torvet kan du både få en tur i en nostalgisk hestekarrusel og et stort pariserhjul, og desuden kan du hver dag møde julemanden og hans drillenisseven på markedet.

Adresse: Gammel Torv, 9000 Aalborg.

Entre: Gratis.

Jul i den Gamle By i Århus gennem 4 århundreder

Bliv trukket med tilbage i tiden og oplev julestemningen fra fire århundrede i Den Gamle By. Gå på jagt efter en julegave i de historieske butikker, eller forkæl dig selv med risengrød, julegodter og noget varmt at drikke i Den Gamle By i Aarhus. De mange huse er pyntet op, og Købmandsgården er indrettet præcis, som den bliver beskrevet i juleklassikeren Peters Jul fra 1866. Hver fredag bliver der desuden skruet yderligere en tak op for julerierne med nisser, fortællinger, rundvisninger og julestue.

Åbningsdage: 18. november-23. december og 26.-30. december

Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C

Entre: 135 kr. for voksne. Børn er gratis

Julemesse og nisser på Gram Slot i Haderselv

På Gram Slot i Haderslev sætter de gang i julestemningen allerede i ­november. Tre weekender i træk inviterer de til julemesse på det smukke og historiske slot, hvor alle rum er pyntet flot op til lejligheden. Gå på opdagelse mellem markedets boder, hvor du kan finde inspiration til julepynt, gaver og dekorationer eller besøg julemanden i hans værksted. Traditionen tro får godset besøg af den kendte nisse Pyrus og skruer op for hyggen med julemusik og korsang.

Åbningsdage: 4.-5. november, 11.-12. november og 18.-19. november

Adresse: Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram

Entre: 75 kroner for voksne og 25 kroner for børn ­mellem 4 og 12 år. Børn under 4 år er gratis

Jul på Godsbanen

Godsbanen i Aarhus er et innovativt fællesskab, som tæller både håndværkere og designere. En weekend i december forvandles stedet til et julemarked, hvor du kan få fingrene i de mange unikadesign, som produceres på stedet.

Åbningsdage: 2-3. december kl. 11-01

Adresse: Skovgaardsgade 3, 8000 ­Aarhus

LÆS OGSÅ: Stor guide: Tag på hyggelige julemarkeder i Sverige og Tyskland

Unikamarked hos Designskolen Kolding

Kolding Designskolen holder igen i år sin traditionsrige julebazar, hvor studerende sælger deres design og fortæller historien fra ide til færdigt produkt. En sød historie at fortælle videre, hvis dine køb skal bruges som julegaver.

Åbningsdage:

Adresse: Ågade 10, 6000 Kolding

Julemarked på Rosenholm Slot

Kom med ind bag slottets tunge døre og gå på jagt i brugskunst og lækre delikatesser, når Rosenholm Slot holder julemarked. Du kan desuden gense flere lokaler fra DR's julekanender Jul På Slottet, som blev optaget her.

Åbningsdage: 11.-12. november og 18.-19. november kl. 10-16

Adresse: Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet

Børglum Kloster

Fra Klosterkirken vil lysene stråle og julen blive sunget ind ved en minikoncert i klosterkirken alle dage. Og Nisseorkestret vil spille julens sange i Klostergården. Klostrets butik vil bugne af julegaveidéer, og rundt på klostret vil der være boder og stande med kunsthåndværk, julepynt og smagsprøver. Du vil også have mulighed for at slappe af og nyde en lækker julemenu i Café Vognporten eller nyde gløgg og norske sveller i det gamle herregårdskøkken.

Åbningsdage: 17.-19. og 24.-26. november

Adresse: Børglum Klostervej 255 B, 9760 Vrå

Entre: Gratis

Skarregaard

Kom i ægte, gammeldags julestemning og besøg Skarregaard når museet slår dørene op for en autentisk oplevelse af fortidens landbrugsliv.

Åbningsdage: 11.-12. november

Adresse: Feggesundvej 53, 7900 Nykøbing M

Entre: 50 kr. pr. person

Tivoli Friheden

Tivoli Friheden lukker endnu en gang op for forlystelsesparken i juletiden. Der vil være flere forskellige slags boder både food og nonfood. Parken vil være flot pyntet op med julelys og et væld af dekorationer. Derudover vil flere af forlystelserne være åbne.

Åbningsdage: 18.-20. og 25.-27. november, alle weekender i december

Adresse: Skovbrynet 5, 8000 Århus C

Ridehuset

Fra den 25. november kan du opleve Ridehuset smuk dekoreret med alverdens julepynt. Der er gennem årene kommet mange nye kunsthåndværkere til i Århus, som vil blive præsenteret i Ridehuset. Der vil løbende blive udskiftet kunstnere og dermed vil der være nye vare på hylderne i de forskellige uger i december.

Åbningsdage: 25. november – 21. december. Mandag – fredag kl: 12-18, lørdag- søndag: 11-17

Adresse: Vester Allé 1, 8000 Aarhus C

Entre: Gratis

Haughus Gods, Jelling

Kom i den helt rigtige julestemning i de smukke omgivelser på godset. I hovedbygningen finder du caféen i stueplan, og i privaten på 1 sal er der til julemarkederne åben, hvor der vil være forskellige udstillere. På gårdspladsen vil være mulighed for at købe brændte mandler, gløgg og hjemme lavet æbleskiver, juletræer, dekorationer og andre julegodter i de udendørs stande. I staldene vil det bugne med julegaveideer, julepynt, samt alverdens vintage fund.

Åbningsdage: 11.-12., 18.-19., 25.-26. november. Mellem kl. 10-16

Adresse:

Vejlevej 50, 7300 Jelling

Entre: 20 kr. pr. person

Tirsbæk Gods

På julemarkedet på Tirsbæk Gods har du mulighed for at fælde dit eget juletræ i skoven, og få en gratis rundvisning på slottet. I de smukke avlsbygninger finder du håndplukkede udstillere, der sælger eksklusive strikvarer, pileflet, glaskunst, smykker, nisser og julepynt.

Åbningsdage: 9.-10. og 16.-17. december

Adresse: Tirsbækvej 135, 7120 Vejle

Entre: Gratis

Trapholt Kolding

Julemarkedet på Trapholt er noget ganske særligt. Den første weekend i december åbner museet op med af nogle af Danmarks dygtigste kunsthåndværkere og nyuddannede designere i et spændende satellit-område. Traditionen tro er der en hyggelig workshop for børn og voksne samt mange andre tilbud sikrer den rette julestemning for hele familien.

Åbningsdage: 2.-3. december kl. 10-17

Adresse: Æblehaven 23, 6000 Kolding

Entre: 50 kr.


Henter...