72-årige Dorthe syr rygmærker på festivalgæsters tøj under Copenhell – og hun husker særligt én gæst

Han var iført sort tøj og havde fuldskæg, og på hans vest stod navnene på nogle af verdens hårdeste rockbands. 

Lyder det som signalementet af en gerningsmand? Det er det langtfra. 

Derimod er det beskrivelsen af den festivalgæst, som gav 72-årige Dorthe Nielsen en mindeværdig oplevelse på sidste års Copenhell – Danmarks største festival for heavy metal og rockmusik. 

Her stillede Dorthe op som frivillig for Røde Kors, hvor opgaven var at sy såkaldte patches og rygmærker på deltagernes battleveste – ærmeløse denim- eller læderveste fyldt med bandnavne og dødsmetalsymboler. 

LÆS OGSÅ

Jeg tilgav Eriks utroskab - men så kom det virkelige chok

Min mands anger fik mig til at tilgive ham. Men så fik vi en chokerende nyhed.

En af dem, der gerne ville benytte sig af det tilbud, var manden med skægget. Men han havde et specielt ønske. 

– Han kom med et meget stort rygmærke i sort med rødt logo, fortæller Dorthe. 

– Han spurgte, om han kunne få det syet på med rød tråd, for det ville være flot til logoet. Men vi havde så travlt, at min leder sagde, at der ikke var tid til at skifte tråd på symaskinen. Så han måtte nøjes med den almindelige sorte. 

Rød overraskelse 

Manden stillede sig tilfreds og efterlod sin vest i boden. Men som den erfarne nørkler hun er, tænkte Dorthe: Det skal være løgn! Hurtigt fik hun skiftet tråd i symaskinen, og da manden kom tilbage… åh, jubel! Hans vest var klar, nu med rygmærke påsyet med rød tråd. 

– Han løb hen til mig og sagde: ”Det var da det vildeste!” Og krammede mig. Han ville også have taget et billede sammen med mig, og da han skulle gå, sagde han: ”Du får lige et kram mere”, husker Dorthe og griner højt. 

– Det var så skønt at se hans glæde over sådan en lille indsats. 

Det gør hun ofte, griner højt, når hun fortæller om sidste års oplevelse på Copenhell, hvor to umage verdener smeltede sammen: håndarbejdskyndige bedstemødre og heavyrockfans. 

Boden med overskriften Røde Kors i helvede – syr din vest satans flot var et hit hos de hårde drenge og piger, som viste sig at have et blødt punkt for både håndarbejde og dem, der laver det. 

– Folk var totalt vilde med det. Og med os! udbryder Dorthe og griner igen. 

– Det der med, at der sad sådan en flok bedstemødre i et telt, der ville hjælpe de hardcore heavyrockere med at udsmykke deres veste, det var virkelig sjovt. 

Skabet fyldt med strik 

Dorthes interesse for håndarbejde går tilbage til 12-årsalderen, og i dag strikker, syer og hækler hun, ja, laver faktisk hvad som helst med nål og tråd. Men det er svært at blive ved med at finde på. For hvad der skal der snart komme ud af det, når skabet allerede er fyldt med sweatre, og alle familiemedlemmer har fået hjemmestrikkede gaver til jul? 

Derfor meldte hun sig som pensionist ind i Nørklerne, en gren af frivillige i Røde Kors, som laver håndarbejde til fordel for humanitært arbejde. At bruge de kreative kræfter her stemte fint overens med Dorthes interesse for samfundsforhold, politik, menneskelighed og lighed. 

– Som tidligere socialrådgiver har jeg været tæt på ulighed og svære livsvilkår, siger hun. 

– Det gør det blot ekstra meningsfuldt, at Nøklernes arbejde kan samle så mange penge ind. Og så er det skønt at mødes med andre, som dyrker det kreative og også ønsker at hjælpe. For det gør jo ikke noget, at man har det skægt, mens man bidrager til et højere formål. 

Derfor var Dorthe heller ikke i tvivl, da hun hørte om Nørklernes nye initiativ: boden på Copenhell. 

Vesten er vigtig 

– Jeg tænkte med det samme: Hold da op, det lyder sjovt! siger Dorthe. 

Personligt er hun ikke den, der sætter Metallica eller Iron Maiden. Men hun synes alligevel, det bidske musikunivers har sin charme. 

– Heavy metal er ikke min yndlingsmusik. Men jeg kan godt lide, at det er en genre med fans, der går all in, forklarer hun. 

– Der er en helt speciel stil og påklædning, der hører med til denne type musik, og det er virkelig gennemført. Det var en fest at se, hvordan folk gik op i det og var klædt ud. 

Hun synes desuden, det er ”genialt tænkt” at bringe heavy metal og håndarbejde sammen. Ikke mindst fordi det viser sig, at der er en fællesnævner. 

– Mange af festivalgæsterne havde virkelig en holdning til deres egen stil, og hvordan vi skulle sy deres patches på. De brugte lang tid på at finde den rette placering på tøjet. Det var fedt, siger Dorthe. 

Rift om symaskinerne 

Forud for festivalen blev konceptet annonceret på Copenhells hjemmeside, så de besøgende kunne medbringe lapper hjemmefra. Alligevel var Dorthe spændt på, om der ville dukke nogen op. Problemet var snarere det modsatte. 

– Vi havde virkelig svært ved at følge med! Vi havde tre symaskiner, og det var slet ikke nok, siger hun. 

– Jeg endte med at tage min egen symaskine, så vi havde en ekstra. Nogle kom med 15 mærkater, de ville have syet på, så efter en time sagde vi maks. tre – ellers kunne vi ikke nå det. 

Skulle nogen være bekymrede for lydniveauet eller stemningen på en festival for dødsmetal, kan Dorthe også komme med et par beroligende ord. Boden befandt sig nemlig i tilpas afstand til festivalpladsen, så lyden var tilpas. Og stemningen? Den var i top. 

– Det kan godt være, at folk ser rå ud, men alle var så søde og taknemmelige for vores arbejde. Nogle får måske én for meget inden for vesten, men det oplevede jeg ikke, siger Dorthe og tilføjer, at der er mange typer fans – fra den midaldrende mand til den otteårige pige, der var med sin far på festival og skulle have syet et regnbue-patch på sin lyserøde vest. 

Et hvil hos mormor 

Dorthe glæder sig allerede til i år, hvor Røde Kors har udvidet konceptet med yderligere to boder, én med salg af brugt tøj, og én, hvor gæsterne kan forvandle brugt tøj til noget nyt, såkaldt upcycling. 

Det er en disciplin, Dorthe har erfaring i, og derfor har hun – ud over patch-boden – meldt sig til et par vagter her. 

– Det bliver spændende at se, om det er noget, folk vil bruge tid på, for de jo er der for at høre musik, funderer Dorthe – der dog hurtigt kommer frem til, at Nørklerne kan tilbyde noget, festivalgæsterne ikke får andre steder: 

– Alle kan jo få brug for en pause på sådan en festival, siger hun. 

– Så kan de lige komme over til os bedstemødre og puste ud.

LÆS OGSÅ

Min rare mand er begyndt at stikke til mig

En læsers ellers rolige mand er begyndt at stikke til hende, foran deres venner. Hvordan takler hun situationen? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.