Zelma Lewerissa med krøllet hår poserer foran en rustfarvet mur

Som ung lærte Zelma Lewerissa at komme ud af ubehagelige situationer: "Afvisningerne blev ikke altid anerkendt"

De seneste år har Zelma Lewerissa øvet sig i at holde fast i sig selv i stedet for at pakke vreden væk, når der har været optræk til en konflikt.

ALT for damerne logo

I midten af sine tyvere havde Zelma Lewerissa fornemmelsen af at træde ind i et nyt kapitel af sit liv. 

Hun var lige kommet ud af et forhold og var nysgerrig på at arbejde med sig selv. Så længe hun kan huske, har hun altid været konfliktsky – og nu ville hun gøre noget ved det. 

– Jeg har ikke været god til at være vred. Jeg har tit ønsket, at jeg kunne blive lidt mere i den følelse, men jeg blev bare ked af det og frustreret i stedet, hvis der var noget galt, selvom det ikke var det, jeg havde lyst til. 

Hun begyndte i terapi i den periode for at forstå alle mulige aspekter af sig selv – blandt andet hvorfor hun havde så svært ved at være i konflikt. For når det kommer til en offentlig debat eller konflikt på samfundsplan, kan hun sagtens være i vreden og forargelsen. 

– Jeg har en lille smule mere melanin i huden end den gennemsnitlige dansker, og jeg er vokset op i en familie, hvor spørgsmål om social uretfærdighed og racisme altid har været meget eksplicitte. Så jeg har altid følt et ansvar for at bruge vreden konstruktivt og kritisere strukturerne. Men i og med at jeg måske også har følt mig lidt anderledes, så har jeg nok ikke haft lyst til at komme mere på tværs, når det kom for tæt på mit eget liv. 

Når det kommer til personlige relationer, har det været en del sværere for Zelma. Hun har aldrig været et menneske med et stort temperament, og når vreden boblede op i hende, sendte hun den hurtigt væk igen. 

– Jeg har altid haft en tendens til gerne at ville hurtigt videre. Så der er helt sikkert nogle kampe, jeg ikke har taget, som jeg måske gerne ville have taget, især da jeg var yngre. Der har jeg været tilbageholdende og undertrykt vreden. 

I hendes opvækst og teenageår har hun i både familie- og kæresterelationer været omkring mennesker med store temperamenter. Hendes naturlige reaktion har været at gøre sit eget mindre, trække sig og undgå konflikter så meget som muligt. 

– Jeg tror, at det er en følelse af, at personlige relationer skal være trygge, og at jeg gerne vil have, at dem omkring mig er glade. Jeg har forbundet tryghed med, at der var god stemning. Men det kan også blive en form for falsk tryghed, når man undgår at tage vigtige konfrontationer og samtaler. 

Farvel til den gode stemning 

Zelma har været i nogle relationer, der føltes utrygge, hvor der ikke har været plads til, at hun var vred eller frustreret. Hun havde derfor i lang tid opfattelsen af, at hun skulle holde den slags følelser på afstand og i stedet gå på kompromis for at undgå en konflikt. 

– De seneste år har jeg trænet, at jeg skal holde fast i mig selv i sådan nogle situationer og ikke blive en pleaser. Jeg skal ikke sige noget, jeg ikke mener i en situation bare for at give den anden ret og prøve at udglatte. I sidste ende er det heller ikke fair overfor den anden part, at man på en måde ikke er helt ærlig. 

Udover terapien har Zelma flere trygge relationer, hvor hun har kunnet øve sig på at være vred og frustreret, og hun har opdaget, at det ikke har gjort hendes relationer mindre trygge. Tværtimod. 

– Det har været vigtigt for mig at finde ud af, hvordan jeg kan være i kontakt med både min egen og andres vrede uden at overskride mine egne grænser og gå på kompromis med, hvad jeg egentlig mener. Det er rart med nogle succesoplevelser, for det gør det mindre farligt. 

Selvom vreden har virket farlig og som noget, Zelma skulle holde på afstand, har hun inderst inde godt været klar over, at den havde en helt anden og meget vigtig betydning. 

– Jeg synes, det er vigtigt, især som kvinde, at man er i kontakt med sin vrede. I teorien har jeg godt vidst, at vreden ikke altid var negativ, men i mit eget liv har det ikke manifesteret sig. Det arbejder jeg på, at det skal nu. 

Nej til skumle blikke 

Det arbejde har også båret frugt på andre parametre end hendes tætte relationer. For hun var ikke meget mere end 12-13 år gammel da tilråb, fremmede berøringer og skumle blikke fra primært ældre mænd blev en del af hverdagen. 

– Som teenager fandt mine veninder og jeg alle mulige metoder til at komme ud af grænseoverskridende situationer uden at sige det direkte. For afvisningerne blev ikke altid anerkendt. Det gav en følelse af ubehag og internaliseret skam. 

Selvom Zelma hurtigt blev klar over, at den uønskede seksuelle opmærksomhed ikke var hendes egen skyld, så oplevede hun, at den kollektive fortælling var, at man alligevel selv var lidt ude om det. 

– Det var frustrerende, for jeg følte ikke, at jeg blev taget seriøst, når jeg sagde nej. Men jeg tror også, at jeg havde taget fortællingen til mig om, at det bare var sådan, det var. Indtil jeg tog til Indien. 

I sin gymnasietid flyttede Zelma til Indien for at studere på en international skole med studerende fra hele verden. Kulturen her var meget mere fri og åben overfor køn og seksualitet, end hun var vant til hjemmefra. 

– Det var som om, at de var nogle lysår forud for Danmark, hvor det bare ikke var særligt mainstream at være feminist i min generation på det tidspunkt. Så der havde jeg følelsen af at vågne op. 

Hendes nye forståelse af, hvad der egentlig var okay at finde sig i, gav hende nyt mod til at lukke vreden ind. Vreden over at blive behandlet uretfærdigt. 

– Nu er jeg ikke bange for at sige fra. Hvis det ikke er i det offentlige rum, og personen f.eks. virker ustabil, kan det dog stadig godt føles farligt at svare igen, så tyr jeg til de gamle metoder for at komme ud af situationen. 

Men især når Zelma ser andre være i en ubehagelig situation, hvor de bliver antastet og føler sig utrygge, kan hun mærke en udvikling. 

– Hvis jeg ser andre i en utryg situation, så er jeg ikke bange for at gå hen og spørge, om de har brug for hjælp eller lade som om, jeg kender dem. Det er søstersolidaritet for mig.

Zelma Feldman Lewerissa

Antropolog, skuespiller, model og vært. Kendt fra tv-serier som ”Dag & Nat” og som vært på podcasten ”En anden tid” sammen med Hella Joof og Abdel Aziz Mahmoud. Hun er 29 år og bor i København.