”Glæden er lige under alt, ligger på lur og vil så gerne ud i lyset”

Af Michala Rosendahl 

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– At der er ro i min krop og i mit sind. Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg har så meget at være ­taknemlig for.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver vi stadig gift

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
– At kærlighed sætter fri. I mit hjerte gemmer jeg en ­gylden æske med små og ­store ­eksempler på, hvornår mine forældre har valgt at vise mig tillid og støttet mig – også ­selvom de var uenige med mig.

Hvornår har du været mest bange?
– Når jeg tror, at der er hændt noget dårligt med en af mine døtre. Det er en moderlig uskik, at man kommer til at ­presse den bekymring ned over de stakkels børn, der altid skal have deres mobiltelefon hos sig. Med strøm på. Og tage den. Lige nu, når mor ringer. Ellers dør hun af skræk.

LÆS OGSÅ: Christine bar på en stor hemmelighed. Lige indtil en Snapchat-besked afslørede hende

Hvornår føler du dig ­allermest som kvinde?
– Når jeg er sammen med min mand. Han ærer mig altid og uophørligt for, at jeg vil være hans kvinde.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
– Da jeg blev ordineret til mit første præsteembede i Risbjerg Kirke i Hvidovre i 1993. Jeg anede ikke, at præsteembedet ville vise sig at være mit ­rette element. At alt, hvad ­præstearbejdet indebærer, falder mig så naturligt og let. Det tegner til at blive en livslang kilde til ­glæde, som jeg kan lade mig ­overrisle af – også på de dage, der er ­tunge.

Hvad antager folk ­fejlagtigt om dig?
– At jeg kan klare alt, hvilket også er rigtigt – lige undtagen når det ikke er.

Hvad er din største ­hjertesorg?
– Først døde min morfar, så min bedstefar, så min ­mormor og så min bedstemor. At ­mangle dem er en daglig sorg for mig. Jeg var en del sammen med dem i min opvækst, og mit nære forhold til dem har givet mig en tidshorisont, der rækker næsten 100 år tilbage. Jeg kan ikke forklare det, men jeg ved intuitivt, hvordan det har været at vokse op i 1910'erne og 1920'erne.

Hvad er dit mest ­irriterende karaktertræk?
– At jeg så let får gode ideer og altid glemmer, hvor ­mange kræfter det kræver at ­udføre dem. Det seneste, jeg fandt på, var, at vi i Sankt Pauls Kirke skal have julestue den ­første lørdag i december hvert år. Tombola, æbleskiver, gløgg, vintagetøj, julemusik og julefortællinger, som jeg fortæller. Det var en let ide at få, og det blev en stor succes, da vi afholdt det før første gang i 2015, men jeg var en meget træt præst i ­dagene derefter.

Hvad er den vigtigste ­lektie, livet har lært dig?
– At der altid er noget at ­glæde sig over. Glæden vinder ­nemlig uanset hvad. Den kan ikke ­holdes nede. Man kan have den sorteste sorg og overbevise sig selv om, at man aldrig ­bliver glad igen. Men det bliver man! Mirakuløst. Glæden er lige under alt, ligger på lur og vil så gerne ud i lyset. Og man hjælper den på vej ved at finde noget at glæde sig til.

Hvad er den sjoveste ­kompliment, du har fået?
– En konfirmand sagde engang, at jeg "gjorde ham glad i låget". Det gjorde mig glad. Og stolt. For kan man da forestille sig noget mere kedeligt end at gå til konfirmandundervisning, når man er 14 år og har alt andet end Gud og Helligånden på hjernen?

Hvad er dit bedste råd mod kærestesorger?
– Drop al kontakt med den elskede. Lad sorgen rulle. Tro på, at det går over – også ­selvom det ikke føles sådan. 

LÆS OGSÅ: ”Idet vi passerer hinanden, griber han fat i mit ene bryst”

LÆS OGSÅ: ”Jeg spiser slik og bøf med fedtkant og gider ikke træne”

LÆS OGSÅ: Lægen anbefalede lykkepiller: Nu sælger de alt og flytter til Texas