Per Brændgaard kom først i behandling for sin OCD som 26-årig.
Foto: Anja Kristensen | Per Brændgaard kom først i behandling for sin OCD som 26-årig.
ALT for damerne

OCD

"Jeg blev ekspert i at skjule tegnene på min pinlige mentale lidelse"

Del på

Over 100.000 danskere anslås at døje med lidelsen, som Per Brændgaard kender fra sit eget liv, og som han har fundet en metode til at takle.

Af Redaktionen 10.dec.2015 Nyt

Af: Per Brændgaard

KLUMME: Den helt store lidelse i mit liv er OCD, som jeg har døjet med, siden jeg var 14 år. I perioder i svær og ganske invaliderende grad, men altid uden at andre lagde mærke til det. Jeg blev nemlig hurtigt ekspert i at skjule de ydre tegn på denne pinlige lidelse.

OCD står for Obsessive Compulsive Disorder. Det er en psykiatrisk lidelse, der findes i forskellige former. Jeg har OCD i form af checking. Det betyder, at jeg pludselig får trang til igen og igen at tjekke noget, som jeg udmærket ved, at jeg ikke behøver tjekke. Det kan f.eks. være noget så simpelt som en plet på væggen.

LÆS OGSÅ: "Jeg trives bedst i kærlighedsforhold til mere end en kvinde samtidig"

Mange forbinder OCD med noget, de kender fra dem selv. "De fleste har jo OCD i en eller anden grad", har jeg tit hørt. Nej, det har de ikke, for OCD er noget helt andet end almindelig lyst til at tjekke døren, holde orden og vaske hænder. Ligesom depression er noget andet end melankoli, stress er noget andet end travlhed, og kræft er noget andet end myoser i nakken. Der er lidelse, fastlåsthed og alvor til forskel. OCD er en ond cirkel, hvor man kan blive kørt helt ned.

Stress forværrer lidelsen
Det er svært at beskrive lidelsen ved OCD for folk, der ikke selv har prøvet det. Jeg så engang et interview med Michael A. Jenike, der er læge og professor i psykiatri på Harvard og en af verdens førende OCD-forskere. Som ung læge mødte Jennike en 19 årig mand med kræft i nyrerne. Der var ikke mere at gøre ved kræften, og det var klart, at han ville dø inden han fyldte 20 år. Den unge mand havde også svær OCD og fortalte Jenike, at han hellere ville blive fri for OCD'en end fri for kræften. OCD er ikke bare et pudsigt karaktertræk, der bare gør folk ekstra originale og sjove.

Siden jeg startede i behandling som 26-årig, har jeg levet acceptabelt med min OCD. Det er en kronisk lidelse for mit vedkommende, som går op og ned afhængig af stress, og hvor vidt jeg husker at gøre det, der er gavnligt for mig såsom at tage medicin, bruge terapi, være mindful og kramme en masse.

OCD er en udbredt lidelse. 2 ud af 100 får OCD på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det svarer til 113.000 personer i Danmark. Og alt for mange af os lider helt alene uden at få den behandling, der er dokumenteret effektiv.

LÆS OGSÅ: 7 sundhedsråd, du absolut ikke skal følge

Der kan være forskellige årsager til OCD. Hos nogle mennesker med OCD er årsagen hovedsagelig biologisk. En særlig type streptokok-bakterie kan f.eks. give børn OCD, og folk med OCD har ofte for lidt af signalstoffet serotonin i hjernen, hvilket kan være arveligt. Hos andre er årsagen hovedsagelig psykologisk, hvor OCD kan opstå som reaktion på, at man som barn gennem lang tid oplevede utryghed og uforudsigelighed eller var udsat for decideret traumatiske oplevelser. Man lærer OCD som en forsvarsmekanisme, der hen ad vejen udvikler sig til en generel og automatisk reaktion, når man oplever, at man er under pres, selvom de ydre rammer nu som voksen er trygge og rolige. For mit eget vedkommende er årsagen nok en blanding af uheldig biologi og utryg barndom.

En pinefuld og pinlig lidelse
OCD er både pinefuldt og pinligt. Lidelsen ved ethvert problem er størst, når der både er en høj grad af pinefuldhed og en høj grad af pinlighed. Nogle problemer har høj pinefuldhed og lav pinlighed for de fleste. Det omfatter især fysiske problemer, som man ikke selv kan gøre for, eller som opstår, fordi man kører hårdt på – eksempelvis influenza, sportsskader og moderat stress. Psykiske problemer, stress-sammenbrud, seksuelle problemer, inkontinensproblemer og problemer, hvor man føler skyld, har derimod en høj grad af pinlighed, som forstærker lidelsen og forhindrer behandlingen.

Lad os indrømme alle vores pinlige sårbarheder og lidelser over for både os selv og hinanden. Det er min erfaring, at jo mere jeg har erkendt min OCD, des mindre lider jeg, og des bedre husker jeg at gøre det, som er gavnligt og nødvendigt for mig. Erkendelse af personlig sårbarhed er en stor styrke, der baner vejen for reel sundhed. Supermand findes ikke i virkeligheden – og det gør superwoman heller ikke.

Vil du med en tur i angst-rutsjebanen?
Det er min erfaring, at den hurtigste og mest effektive vej ud af OCD er at tage en tur i "angstrutsjebanen". Eller rettere flere ture, indtil rutsjebanen går i stå af sig selv. Angstrutsjebanen er i hvert fald det eneste, der rigtigt virker for mig, hvis jeg først er blevet fanget i et OCD-anfald. Angstrutsjebanen er metafor for en slags mindfulness-meditation med fokus på angst.

Sådan gør du:

1. Sæt dig et sted, hvor du kan være i fred uden at blive forstyrret. Sæt dig i en meditativ stilling med ryggen ret og øjnene lukkede. Lad OCD'en rase videre i baggrunden.

2. Tag en dyb indånding og ånd langsomt ud. Slap af i mavemusklerne og tillad åndedrættet at blive dybt og roligt. Fokuser så meget af din opmærksomhed som muligt på at iagttage fornemmelsen af maven, der hæver sig, når du ånder ind og sænker sig, når du ånder ud. Lad bare OCD'en rase videre samtidig. Følg mindst to ind- og udåndinger på denne måde – og gerne flere.

3. Vend nu opmærksomheden til den strøm af tanker, følelser, fornemmelser og mentale handlinger, der udgør OCD'en. Øv dig på at se tankerne som bare tanker. Du kan sidde og bare kigge på dem uden at gå ind i dem, også selvom tankerne er meget negative og ubehagelige. Når du holder kroppen i ro, kan du ikke udføre tvangshandlinger som fysisk adfærd. Til gengæld kan du fortsat udføre tvangshandlinger som mental adfærd, f.eks. ved at tjekke via hukommelsen. Beslut dig for gradvist at holde mere og mere op med at udføre enhver form for både fysisk og mental checking eller anden adfærd for at undgå angsten. Det er svært, men du kan bare tage et lille skridt ad gangen.

4. Nu begynder du at køre op ad rutsjebanen. Jo mere du giver slip og holder op med at udføre tvangshandlingerne, des mere vokser tvangstankerne og angsten. Du kører langsomt op mod toppen af rutsjebanen, hvorefter det er næsten frit fald ned. Sådan er det også med angsten. Lad den vokse og vokse, indtil dit sind er fuld af angst, og din krop ryster og bævrer. Forbered dig på en angst, der er så voldsom, at den kan slå toppen af verdens vildeste rutsjebane. På samme måde vil tvangstankerne rase sig selv ud, når du tillader dem at være, præcis som de er. Iagttag samspillet mellem tvangstankerne og angsten med roligt nærvær. Eller i hvert fald med så meget roligt nærvær som muligt.

5. Flyt indimellem opmærksomheden til åndedrættets bevægelse i maven, så du holder dig mindful, altså bevidst nærværende. Flyt derefter opmærksomheden tilbage til strømmen af OCD-tanker og –følelser fra øjeblik til øjeblik. Når du iagttager angsten, så sig til dig selv med din indre stemme: "der er angst, der er angst, det er bare angst", mens du tillader angsten at være, præcis som den er i det nuværende øjeblik. Uden at undgå angsten og uden at holde fast på den. Du lader den simpelthen være, som den er fra nu til nu. Mærk angsten som energi og fornemmelser i kroppen.

6. Når du har nået toppen af angstrutsjebanen, så kulminerer angsten, mens du falder. Du falder og falder i hastig fart ned mod den altopslugende, mørke afgrund. Giv slip og tillad dig selv at falde frit. Selvom angst er en meget ubehagelig følelse, så er det ikke andet end det: en følelse. Vær med den. Fyld sindet og kroppen helt med angst. Øg angsten så meget, som det er muligt for dig. Tag en så vild angstrutsjetur som muligt.

7. Derefter sker det samme, som der sker i en almindelig rutsjebane. Du rammer ikke den mørke afgrund. Du lander derimod blødt og roligt. Når du fuldt ud accepterer angsten, så begynder den nemlig på et tidspunkt af aftage helt af sig selv. Det er faktisk meget nydelsesfuldt, når angsten har brændt sig selv ud, og sindsstemningen hurtigt går den anden vej mod fred og ro. Nyd det.

8. Det kan så være, at tjekketrangen og angsten vender tilbage efter lidt tid. Hvis den gør det, så er det bare med at tage en ny tur i angstrutsjebanen. Næste gang er turen lidt mindre vild med lidt mindre angst på toppen. Tag så lange og så mange ture i angstrutsjebanen, som skal til, før sindet bliver helt stille, og julefreden sænker sig.

Med ønsket om en fredfyldt jul til alle. Husk at kramme og knuse ekstra inderligt, længe og ofte med hinanden i julen. Kram er nemlig også en effektiv metode til at knuse angst.

LÆS OGSÅ: "Kan man dø af sorg?" - Og 9 andre svar på spørgsmål om livsfarlig sorg

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du drikker alkohol

LÆS OGSÅ: 6 gode grunde: Derfor skal du ikke sidde med benene over kors

 

Per Brændgaard

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring. Han har udgivet flere bøger om ernæring og sundhed. Læs mere på perbraendgaard.dk.

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger.

Del på
Kommentarer (0)

Henter...