Sådan ser livet ud fra de ”Modne Mænds” perspektiv

Har du nogensinde drømt om at være fluen på væggen i herreværelset? Når mændene er samlet i deres eget lille, lukkede univers og taler frit om alle de ting, som de ellers gemmer bag de efterhånden furede ansigter. De ting, som du aldrig får svar på, når du, i mangel på bedre, stiller spørgsmålet: "Hvad tænker du på?"

Lige præcis dette univers har forfatter Bo Østlund sat sig for at give os alle et indblik i. Derfor har han talt med 24 kendte danske mænd over 60, som hver især fortæller om, hvordan livet ser ud fra deres perspektiv. De taler om alt mellem liv og død, himmel og jord, om kærligheden, sorgen, forfængeligheden og forgængeligheden – og hele herligheden er samlet i bogen "Modne Mænd", som udkommer 14. oktober.

LÆS OGSÅ: Anders Agger: Uddrag fra Mit livs lærer

I anledning af udgivelsen bringer vi her tre uddrag, hvor musiker og forfatter Allan Olsen, sceneinstruktør Peter Langdal og forfatter Ib Michael fortæller om alderdommen, om ungdommen, om kvinder og mænd. I bogen kan man, udover disse tre mænd, møde blandt andre Henrik Saxgren, Lars Muhl, Poul Nesgaard, Søren Østergaard, Flemming Jensen, Tor Nørretranders og "Pete Repete" fra Big Fat Snake, som har skrevet musik til bogen. Musikken og meget andet ekstramateriale kan findes ved at scanne bogens QR-koder.

Foto: Bo Østlund

ALLAN OLSEN
Sanger, sangskriver, guitarist og forfatter

– Jeg frygter ikke alderdommen – men jeg ignorerer heller ikke dens snarlige komme. Jeg ved, at begrænsninger og indskrænkninger vil stå i kø herfra, til jeg dør en dag, og for første gang i mit liv er jeg begyndt at tænke tanken: Hvad skal der egentlig ske med mig om 10 eller 20 år? Hvilket samfund lever jeg i på det tidspunkt, nu hvor den gruppe mennesker, der skal tage sig af folk i vores alder, er blevet til en meget lille gruppe, som vi ikke kan forvente er interesseret i at gå og pleje os gamle, og hvor det system sikkert ikke fungerer lige så godt, som det gør nu, hvor det jo ikke fungerer? Hvad er det så for nogle vilkår, vi kan se frem til at sidde under, hvis vi bliver affældige?

Måske skal jeg her alt for sent begynde at planlægge, hvad jeg vil vælge som alternativ? Er det federe at bo i Thailand, hvor der er billigt at være, og hvor klimaet er godt og vidunderligt og buddhistisk? Eller skal jeg acceptere det faktum, at vi alle kører i et eksprestog med 400 kilometer i timen, og vi rykker konstant en vogn frem, og faktisk er jeg nu i 60-års alderen nået op i den næstforreste vogn efter lokomotivet.

Farten er uændret – ja, den er faktisk højere oppe i de forreste vogne, end den er i de bageste, fordi man føler, at tiden går hurtigere, og når jeg stikker hovedet ud af vinduet og kigger fremad mod enden af skinnerne, ser jeg en klippevæg, hvorpå der er malet en tunnelåbning. Jeg ved godt, at den ikke er der, og det siger snart bang, og så er jeg væk. Jeg burde være i fuldstændig panik, fordi jeg nærmer mig en afslutning – men jeg og alle andre i min alder lever som om, det ikke findes. Og det er nok noget genetisk, som sidder i os som de dyr, vi er: Sådan er livet. Det har en start og en slutning.

Foto: Bo Østlund

PETER LANGDAL
Sceneinstruktør

– Det virker som om, at blot noget er nyt og ungt, så er det udtryk for, at så er det nok også godt og fyldt med kvalitet. Sådan er det også i min egen branche. Til gengæld værdsættes de kvaliteter, som man har, når man nærmer sig 60, ikke særligt meget i vores kultur. Politikerne bliver også yngre og yngre, og de er skide gode på nettet, på Facebook og i medierne. Det kører bare for dem. Men hvornår ser vi kvinder i 60'erne som studieværter?

Vi lider af en foragt for alderdommen i vores kultur. Den er ikke værdsat på disse breddegrader, hvor livet er blevet reduceret, så vi alle er endt som omvandrende excel-regneark. Alt skal måles og vejes, og man nedgør de blødere værdier, som alderdommen kan være udtryk for. Jeg kender intet smukkere syn, end når børnebørnene løber ned ad vores havegang på Amager for at tage imod min gamle mor, som ligner det, hun er – det lykkeligste menneske i hele verden. Her handler det blot om nærhed på tværs af generationer, men det kan man ikke måle og veje. Det kan du ikke sætte tal på.

Sammen med jordens og ozonlagets tilstand kan jeg virkelig blive skræmt over de værdier, vi lever efter, og som vi overleverer til vores børn og børnebørn. I de fleste familier skal både mor og far arbejde på højtryk for overhovedet at få det til at hænge sammen eller købe en lejlighed, og det er også blevet sværere at få arbejde, end da vi var unge, for alt er karakterstyret. Uden en topkarakter ved eksamenerne er man chanceløs.

Foto: Bo Østlund

IB MICHAEL
Forfatter

– Jeg er en maskulin person, som holder meget af mine drengevenner. Vi ror sammen, vi snakker, og vi ordner verdenssituationen. Whatever you know. Vi er, som drenge skal være, og det maskuline fællesskab betyder meget for mig. Vi griner, og vi griner af kvinderne, og vi er fandens kry, og i samme øjeblik, der kommer en kvinde forbi, så klapper vi i, altså. 'Neej, det var ikke mig, der sagde det, nej, nej, nej, det var ikke mig, der sagde det ...

Vi er, som mænd nu engang er. Vi har det sjovt, og vi har et frirum til at brokke os over kællingerne – og kloge kvinder ved, at enhver mand skal sidde i skurvognen et par timer hver uge, for ellers går det galt. Det værste, det er, når mænd begynder at lære sig feminisme, og pludselig kan alle feminismens slagord. Lad dog kvinderne om det. Det er deres kamp.

Læs mere om bogen her. 

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann: "Vi skal passe på med at tro, at hele livet er en konkurrence. Der er jo ikke nogen præmie"

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen: Showman med defekte fødder

LÆS OGSÅ: Kristian Leth: "Jeg har brugt mange år på ikke nogensinde at benytte mig af min fars navn"