Få gode råd til at tale penge og lommepenge med dine børn
Foto: Danske Bank | Familier, børn og lommepenge.
Sponseret indhold

Få gode råd til at tale penge og lommepenge med dine børn

”Det er kun med lommepenge, at vi kan lære vores børn sunde forbrugsmønstre”

Sponsoreret: Vi skal give vores børn lommepenge, for de kan fungere som et vigtigt værktøj i barnets opdragelse. Det mener forfatter og foredragsholder, Sofie Münster.

Sponseret indhold Af Annonce 18.sep.2017 Børn

Syv ud af ti forældre giver deres børn lommepenge, mens chancerne for som barn at modtage mor og fars ugentlige lommepengealmisser stiger i takt med alderen. Det viser en stor YouGov-undersøgelse, som Danske Bank fik foretaget i juni. Med 70 procent er der altså tale en overvejende stor del af danske forældre, som giver lommepenge, men stod det til Sofie Münster, foredragsholder, forfatter og stifteren af Nordic Parenting, måtte lommepengeordningen gerne gælde for alle 100 procent. Og nej, ikke fordi danske børn har krav på iPhone-covers, is fra kiosken og mærketøj i et væk, men fordi at lommepengene, ifølge Sofie Münster, potentielt kan fungere som nogle af de vigtigste ’lærepenge’, som børnene kan rustes til voksenlivets dilemmaer omkring forbrug, mådehold og prioriteter.

”Det kræver faktisk ret meget øvelse at kunne handle klogt med penge, at lære at styre et budget og få pengene til at række hele måneden ud. Og der findes bare ikke rigtig noget andet alternativ end lommepenge, hvor børnene sådan virkelig kan øve sig på det,” siger Sofie Münster, der i skrivende stund er lige på trapperne med en ny bog, der bl.a. har lommepengeproblematikken som én af temaerne.

For lommepenge er et af de områder, hvor meningerne både kan være stærke og delte. Selv hvis man I forældre er enige om, at barnet skal have lommepenge, rejses der med det samme spørgsmål som hvor tidligt en alder skal de havde dem, og hvor mange skal I give?

”Jeg synes godt, at man kan starte relativt tidligt med lommepengene – her snakker vi en 5-6 års alderen,” svarer Sofie Münster og fortsætter; ”Men med det forbehold, at barnet forstår konceptet omkring penge, og at de ikke tildeles for mange af dem af gangen. I 5-6 års alderen er det vigtigste, at de lærer at forholde sig til det egentlig ret store spørgsmål, der hedder; Vil jeg bruge pengene nu eller vil jeg spare op til noget større? Altså at de lærer at udsætte behov og kunne forholde sig til, hvad det er, der betyder mest for dem. Det er en enorm vigtig evne at have med sig som barn.”

Sofie Münster mener, at lommepengeordningen grundlæggende skal ses som et opdragelsesværktøj, der oven i, med hjælp fra forældrene, kan hjælpe barnet til bedre at forstå sig selv.

”Hvad gør mig glad? Hvad betyder meget for mig? Hvad er det egentlig, jeg godt kan lide? Det er så nogle spørgsmål, de vil kunne stille sig selv, når de får lommepenge. Men det kræver selvfølgelig, at vi tager snakken og hjælper dem med at italesætte spørgsmålene.”

Samtidig mener Sofie Münster, at lommepengeordningen er en oplagt mulighed for på pædagogisk vis at spejle nogle af de dilemmaer, som barnet før eller siden kommer til at stå i som voksen.

”Jeg er personligt stor fortaler for, at man lærer børnene, at nogle af lommepengene er til forbrug og nogle kan lægges til side. Er man så virkelig ambitiøs lommepengeforælder, så kan man endda målrette det sådan, at nogle af lommepengene kan bruges på andre. Det kunne være velgørenhed eller bare is til de andre børn, når I får gæster. Men at man på den måde lærer børnene, at penge ikke kun handler om mine behov, men at de også er noget, der giver mulighed for, at man kan gøre noget for andre.”

Faktaboks

Tallene: Sådan giver vi lommepenge i Danmark

Siden 2007 har Danske Bank gennem undersøgelser og analyser villet afdække de økonomiske udfordringer som børn og unge står over for i dag, for på den måde at sikre dem en bedre økonomisk indsigt i deres voksne liv. Tallene her er på baggrund af undersøgelsen fra juni i år. 7 ud af 10 giver lommepenge 5 ud af 10 giver under 100 kr. pr. måned. 1 ud af 3 giver 100-199 kr. pr. måned. 65 % af de 8-9 årige børn får lommepenge. 74 % af de 10-12 årige får lommepenge. 63 % (den laveste procentdel) af børnene i København får lommepenge

Skil pligter og lommepenge ad!

I YouGov-undersøgelsen, som Danske Bank fik lavet i juni, viste det sig, at halvdelen af forældrene, der gav lommepenge, gjorde det for at styrke barnets økonomiske ansvarlighed eller for at lære barnet, at man skal yde for at få penge. Undersøgelsen kunne påvise, at seks ud af ti børn deltog i huslige pligter eller skulle rydde op på værelset for at gøre sig fortjent til lommepengene. Den ide med lommepengeordningen er Sofie Münster dog ikke tilhænger af.

”Nej, jeg er klar modstander af, at børn skal betales for pligter. Problemet bliver nemlig, at pengene risikerer at fjerne fokus fra opgaven. Så pludselig har du teenageren, der siger nej tak til at tømme opvaskeren, fordi han ikke lige står og mangler pengene, og meget hurtigt kan det blive til en forhandling, hvor man for eksempel skal forhandle ’drikkepenge’ for at bære indkøbsposer ud til bilen” forklarer Sofie Münster.

”Pointen er, at blander vi penge og pligter sammen, så signalerer vi, at pligter og fælleskab er et valg. Og det mener jeg ikke, at det er. Pligter indgår i fællesskabet – både i en familie og i et samfund – og det er vigtigt, at børnene lærer det med hjemmefra,” siger Sofie Münster, der dog som et kompromis foreslår, at man alternativt kan belønne børnene for større, enkeltstående opgaver. Men, understreger hun, er det er vigtigt, at de ordinære lommepenge adskilles fra de ordinære pligter. 

Faktaboks

Sådan lærer vi teenageren at disponere over lommepenge.

Når barnet nærmer sig udskolingsalderen og de tidlige teenageår, bliver de gradvist gamle nok til selv at disponere over deres budget og forbrug – altså de penge, som forældrene i gennemsnit bruger på dem hver måned. Sofie Münster foreslår derfor, at man kan prøve at lade teenageren disponere over de penge, der i forvejen er sat af til deres budget og forbrug den måned. ”For det tvinger dem til at tage nogle valg og fravalg. Og så kan det godt være, at de allerede den første uge, når alle pengene er brugt på mærketøj og sushi, kommer og klager. Men det er for mig at se den bedste måde at mærke konsekvenserne af de valg, de har taget, og det er langt bedre at mærke de ’hårde’ konsekvenser der, så de forhåbentlig kan undgå at mærke dem som voksne ved eksempelvis at blive smidt ud af en lejlighed. 

Kilde: Danske Banks YouGov-undersøgelse ifb. Financial Literacy.

Læs også: Sådan sikrer du, at dine børn får sunde forbrugsvaner

dupa

Henter...