Far-klumme: Den satans fri vilje

Da Gud skabte mennesket, var der én detalje, han godt kunne have undladt: Den fri vilje.

Magen til umulig størrelse at kæmpe med, skal man lede længe efter. Tag vores liv: For tre måneder siden var verden et fredeligt og fordrageligt sted fyldt med grønne græstæpper, venlige vovhunde, uanede oplevelser og væg-til-væg-smil fra ønskebarnet.

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

Intet kunne ryste vores lille treenighed. Vi var et studie i zen-buddhisme, kvalmende reklameposters og dansede en evig dans på lyserøde skyer.

Spol så frem til i dag, og Guds lille detalje har nu sneget sig ind: Væk er vores lille fredelige barn.

Kampen om bleskiftet

Bevares, hun er stadig derinde; charmetrolden med det store mod, og al den kærlighed et menneske kan ønske sig.Men hun har fået selskab af en anden type trold, som er knap så charmerende: Den rasende vanvidstumling, som ganske pludseligt og helt uden varsel kaster sig ud i et raserianfald så afgrundsdybt, at jeg ofte tænker, om hun nogensinde vender tilbage derfra igen.Samtidig har vores liv har udviklet sig til en serie af Op Lille Hans-øjeblikke, hvor ønskebarnet konstant forsøger at snige sig udenom vores tydelige ordrer for dagen med den ene smarte manøvre efter den anden.LÆS OGSÅ: Forstå din babys faser på puslebordetAlt er en kamp, og jeg hører mig selv sige sætninger som ‘nej, lille skat, du skal ikke smøre laks ud på væggen’. Eller ‘nej, lille skat, det er ikke godt for dine nye tænder, at du spiser sten’.Værst er bleskiftene. Denne stund, som plejede at være et rent pletskud af forælder-barn-lykke, ligner nu mest af alt en scene fra en spansk sæbeopera, hvor hovedrolleindehaveren får at vide, at den store kærlighed har en affære med en eller andens søsters mors søster og kaster sig i døden foran hele La Familia (indsæt selv langt smertefuldt og skingert latinsk chok-skrig her).

Vil selv – og kan selv

‘Jamen, det er da helt normalt, at hun i en periode ikke gider puslebordet. Det er kun godt, at hun kan sige fra. Det er et sundhedstegn’, siger min pædagog­uddannede faster. Hun har selvfølgelig ret.

Men det er stadig der, midt imellem alle kampene, at man i to sekunder får lyst til at forbande den fri vilje LANGT væk og indføre nordkoreanske indoktrineringstilstande i det lille hjem for at opnå en form for ro.

Lige indtil det sker. Øjeblikket, hvor vores egen ”Lille Hans” finder ind til sig selv midt i al den fri vilje og skrige­turene og gør noget helt og aldeles utroligt:

Som for eksempel at hente sine overtræksbukser og regnjakke fra sit værelse og selv gå ud i gangen og sidde klar til at komme i vuggestue. Eller som når hun en aften finder ud af, at hun kan synge sig selv i søvn. Eller når hun ryger på rumpen under en løbetur og ud af det blå rent faktisk siger: ‘Op lille Hans’ og rejser sig op igen, som var der en fjeder i den lille numse.

Så er det, at serien af uoverskuelige Op Lille Hans-øjeblikke bliver overskuelige igen. I hvert fald for en stund. 

LÆS OGSÅ: Test – hvad ved du om babyer

LÆS OGSÅ: Derfor bider små børn

LÆS OGSÅ: Spar penge på dit barns udstyr