Fødsel - vær forberedt på smerten
Måske er du lidt nervøs for din fødsel, og det kan være svært at forberede sig på en smerte, man ikke kender. Få en idé om, hvad der venter og gode råd om, hvordan du klarer det, samt en lille guide til smertelindring.
Faktaboks
AKUPUNKTUR: virker lokalt lindrende, hvis du får det direkte på det ømme sted, eller generelt beroligende og lindrende, hvis du får det på bestemte steder i arme, ben, over næsen eller oven på hovedet.
STERILTVANDS PAPLER: Sterilt vand sprøjtes ind under huden lige omkring lænden eller skambenet. Indsprøjtningerne føles som et bistik og aktiverer produktionen af endorfiner, som er kroppens egen form for smertelindring.
ILTMASKE: Gør, at du kan høre din egen vejrtrækning. Det giver en rettesnor, som gør det nemmere for dig at arbejde med din vejrtrækning.
LATTERGAS: Giver en hurtig rus og en fornemmelse af at være ‘væk’ som kortvarig lindring. Det kan måske virke lidt ubehageligt for faren.
EPIDURALBLOKADE: En bedøvelsesvæske som sprøjtes ind i hinden omkring ryghvirvlerne. Blokaden skal lægges af en narkoselæge, og helst inden den fødende er seks-syv centimeter åben. Blokaden giver en effektiv lindring fra livet og ned, men kan dog ikke helt dulme de sidste udvidelsesveer og presseveerne. Det er meget ofte nødvendigt at give vestimulerende drop som supplement til en epiduralblokade.
PUDENDUSBLOKADE
En bedøvelse, som lægges i skeden, og som hjælper i presseperioden. Den lægges først, når kvinden har presset rigtigt nogle gange.
Føler du dig lidt som en skuespiller eller musiker, der snart skal have premiere på en forestilling, du ikke har haft mulighed for at øve på endnu? Hvis du er bange for, om du kan takle smerterne under din fødsel, er du ikke den eneste.
Uddannelsesansvarlig jordemor på Regionshospitalet Silkeborg Birgitte Mørk Kvist har været jordemor i 24 år, og hun fortæller, at rigtig mange gravide kvinder efterlyser en beskrivelse af den fødselssmerte, de snart selv skal opleve.
Hun peger på, at veer adskiller sig fra andre smerter på et meget væsentligt område:
“Fødselssmerte har den praktiske indretning, at den kommer og går. Det vil sige, at der er indlagt pauser,” beroliger Birgitte Mørk Kvist og fortsætter:
“Desuden er optakten til selve fødslen en form for træning, hvor du mentalt og fysisk bliver introduceret til det at føde, inden veerne rigtig tager fat.” Eller sagt på en anden måde: Det tidlige fødselsforløb er egentlig den sidste lektion i fødselsforberedelsen.
Urolig mave?
De første tegn på, at fødslen er i gang, kan bedst beskrives som et ukarakteristisk ubehag. “Mange oplever en ubehagelig smerte hen over lænden eller en fornemmelse af at skulle have menstruation. Nogle har det, som om de er på vej til at få omgangssyge, og bliver urolige i kroppen,” siger Birgitte Mørk Kvist. Når ubehaget begynder at komme med faste intervaller, der bliver kortere og kortere, er du på vej over i udvidelsesfasen. “Veerne skal have en regelmæssighed, for at du kan udvide dig. Udvidelsesveer mærkes hyppigst hen over lænden, enkelte mærker dem ned over lårene, og andre hen over skambenet. Smerterne tiltager, i takt med at der bliver kortere tid mellem veerne,” forklarer jordemoren og tilføjer: “Samtidig vil du efterhånden kunne mærke en fornemmelse af et bælte hen over lænden og fortil, der strammes og løsnes. De sidste udvidelsesveer er karakteristiske ved, at smerterne sidder fortil.” Men hvor lang tid kan du så regne med, at det gør ondt? “I starten er veerne korte, måske 10-15 sekunder, og der er en pause på syv til ti minutter imellem dem. Disse veer kræver ikke så meget opmærksomhed, men du kan bruge erfaringerne fra den foregående ve til at takle den næste.” Det er netop det, jordemoren mener med, at de tidlige veer er træning til de lidt hårdere veer. De kommer, efterhånden som udvidelsesveerne har gjort deres arbejde, og varer nu op mod et minut, og pausen imellem dem er på et-to minutter. “Disse sidste udvidelsesveer kræver meget opmærksomhed og fokus af dig,” siger Birgitte Mørk Kvist.Se mini-guiden til at tackle smerterne ved din fødsel på næste side…
Tid til at presse?
Som førstegangsgravid er du måske mest betænkelig ved presseveerne. Men bagefter er det ikke dem, som kvinder, der har født, beskriver som mest ubehagelige.
“Der er næsten ingen pause mellem de sidste udvidelsesveer. Derfor vil de fleste beskrive det værste tidspunkt under en fødsel, som lige før presseveerne sætter ind. For mange er det derfor et stort skifte, når fødslen går over i presseveer. Nu føles det, som om du skal på toilettet, og følelsen er mere en trang, end en smerte, selv om det stadig gør ondt. Der vil også ofte være pauser mellem presseveerne. Nogle kvinder falder ligefrem i søvn i disse pauser,” oplyser Birgitte Mørk Kvist. Gennem sine mange år som jordemor har hun efterhånden set hele paletten af kvinders reaktionsmønstre.
“Ofte begynder det med en forventningsfuld og nysgerrig stemning, der efterhånden bevæger sig over i, at kvinden må have mere opmærksomhed på selve fødslen. Nogle bliver korte for hovedet, vredladne og grænsesættende, og andre bliver indadvendte og går ligesom helt ind i deres eget fokus. Begge dele er okay.”
Tilbage til fornemmelsen af at gå uforberedt ind til premieren: Der er faktisk noget, du kan gøre for at forberede dig både mentalt og praktisk i tiden inden fødsel og under den: Stol på din krop!
“Det vigtigste er, at du stoler på, at din krop kan finde ud af det. Derfor må du også være indstillet på at slippe kontrollen på et tidspunkt i forløbet. Det kan være meget grænseoverskridende, men hvis du kommer til at tvivle på, om du og dit barn kan klare det, så har du din jordemor med dig som guide.”
MINI-GUIDE: Sådan takler du smerterne ved din fødsel
Forbered dig mentalt
• Lav dit eget mentale fokus: Det her bliver en herlig fødselsdag!
• Vær indstillet på, at du på et tidspunkt skal slippe kontrollen over din krop.
• Hav tillid til, at din krop kan det her.
• Stol på din jordemor.
• Se veerne som små bakketoppe, du skal op over. Tag én ad gangen.
• Husk, en overstået ve kommer ikke igen.
Det kan du selv gøre
• Øv dig i at have en dyb og rolig vejrtrækning.
• Vær bevidst om at slappe af i musklerne omkring kæbe, mund og hals. De er forbundne med skeden. Hvis der kommer dybe lyde ud af dig, ved du, at du gør det rigtigt. Hvis lydene er høje og skingre, spænder du i hals og kæbe. Det skal helst være ‘aaarh!’ og ikke ‘iiih!’.
• Bevægelse hjælper nogle kvinder. Prøv at gå lidt rundt, vrik lidt med numsen, eller læn dig ind over en stoleryg, når der kommer en ve.
• Giv dig selv en ‘fødselsspa’, inden I tager på fødegangen: Tag et dejlig varmt bad, lav et varmt omslag, få massage af barnets far, sæt afslappende musik på, og find ro, så godt du kan.
LÆS OGSÅ: Syv metoder – bliv forberedt til din fødsel
LÆS OGSÅ: Så lang tid tager en fødsel