Børnemode
SPONSORERET indhold

Klar, parat, vinter: Udetøj

I regn, sne og slud – dine børn skal ud! Vi giver dig den komplette guide til alt det nødvendige udetøj og udstyr, til udendørs leg.

Af: Styling og tekst af Marie Graunbøl, Vores Børn, september 2013
11. nov. 2013 | Børn | Vores Børn

Før du køber

Hvad er mit barns behov?
Har du et aktivt barn, er det en fordel med let, slidstærkt og ikke mindst vandtæt overtøj, der er nemt at tage på.

Er junior lidt forsigtig af sig, er det måske tilstrækkeligt med en god jakke og et par billigere overtrækkere fra for eksempel H&M. Går han i skovbørnehave, er det en god investering med to flyverdragter, så den ene altid er ren og parat.

Få inspiration til en masse lækre ude-styles til junior hér!

Flyverdragt eller todelt sæt?
Til vuggestuebarnet er flyverdragt det oplagte valg. Den skiller ikke på maven, den giver optimal bevægelsesfrihed, og dit barn kan begynde at lære selv at tage den af og på.

Til børnehavebørn og større børn er det en fordel med et todelt sæt, så jakken kan bruges alene, før det bliver rigtig koldt, og er nem at tage af i for eksempel bilen.

Hvor kan jeg spare?
Kig på for eksempel Trendsales eller Den Blå Avis, i genbrugsbutikker og på loppemarkeder, hvor du kan finde aflagt vinterudstyr. Køber du nyt, så betragt det som en investering, især hvis du har flere børn, der kan arve efter hinanden.

En flyverdragt i god kvalitet bliver sjældent slidt op på en enkelt sæson, når blot du vasker og tørrer den korrekt.

Få tjek på hvad du skal kigge efter, når du køber flyverdragt hér!

Pas på dragten

VaskVend vrangen ud ved vask, og undlad at bruge skyllemiddel. Så bevarer du længst muligt overfladebehandlingen, der holder tøjet vandtæt.TørringTjek, om dragten kan tørretumbles. Så kan du vaske og have den parat til dagen efter, når dit barn har leget i mudder eller hoppet i vandpytter.LÆS OGSÅ: Klar, parat, vinter: UldundertøjLÆS OGSÅ: Klar, parat, vinter: SweatreLÆS OGSÅ: 7 veje til sunde vinterbørn

LÆS OGSÅ: Flyverdragt