Månedens fødsel: Endelig en drømmefødsel
Efter en hård fødsel af sit første barn ønskede Malene sig inderligt en bedre oplevelse anden gang.
Da jeg igen stod med en længe ventet positiv graviditets-test, var det med en traumatisk fødsel i bagagen. Den første gang havde været fyldt med læger, nervøsitet, komplikationer og et brækket haleben, men ud kom min første guldklump heldigvis.
LÆS OGSÅ: Det her kan far gøre under en fødsel
Faktaboks
FAKTA OM FØDSLEN
MOR Malene Højrup Facius, 25 år
BOR i Ikast
BARN Mason
FØDT I TERMINSUGE 41+2
FØDSLEN VAREDE Cirka fem timer
BARNET VEJEDE OG MÅLTE 4.250 gram og 55 cm
Denne gang var jeg fast besluttet på, at jeg VILLE glæde mig, og jeg VILLE have en god fødsel. Som månederne gik, og jeg ligesom sidst ramte min terminsdato uden nogen baby i sigte, kunne jeg igen se frem til en mulig igangsættelse, og det fik jeg også. Ni dage over tid mødte min kæreste, Stefan, og jeg op på hospitalet, klar til at modtage de første piller. Vi kendte jo rutinen, så det hele var hurtigt overstået. Jeg var ikke åben endnu, og jeg fik første sæt piller, som gav lidt murren og lidt værre plukveer end normalt. Vi fik en tid til næste morgen klokken 8.30 og gik ud og fik os en stor, saftig burger.
Næste morgen var der stadig ikke andet end lidt murren, så jeg fik endnu et sæt piller og en tid igen klokken 13 samme dag. Jeg var ærligt talt begyndt at blive en anelse negativ over, at der ikke i det mindste bare var LIDT rigtige veer. Men vi tog hjem, og jeg lagde mig for at blunde lidt. Da jeg vågnede igen, var der endelig begyndt at ske noget. Det var ikke slemme veer, men de var der.
Vandet gik med et smæld
Da vi ankom klokken 13 til den aftalte tid, var der faktisk så meget gang i veerne, at jeg slet ikke kunne holde ud at sidde i venteværelset sammen med de andre gravide, der alle skulle til scanning. Jeg følte mig alt for overbegloet, så jeg meddelte min kæreste, at jeg stod ude på toilettet, indtil der var et ledigt undersøgelseslokale. LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på filmVeerne kom med lidt længere intervaller, imens jeg var på sygehuset, og når jeg ser tilbage, tror jeg, at det er fordi jeg ikke følte mig tryg. Jeg havde ikke ro til at slappe af, og jeg tror, at det satte farten lidt ned på fødslen. Vi aftalte, at jeg skulle komme til tjek på fødegangen klokken 18, for med min forhistorie, hvor fødslen tog 24 timer, så var det jo kun lige gået i gang, og jeg var stadig ikke åben. Vi kørte hjem, og Stefan satte mig af og kørte hen for at hente vores søn, Jackson, i dagplejen. Imens ringede han til min mor og sagde, at hun vist ikke behøvede komme endnu, for der så ud til at være halvlange udsigter. Hun skulle passe Jackson, mens vi var på sygehuset. Jeg havde lagt mig hjemme i sengen. Veerne kom med tre-fire minutters mellemrum og var godt 60 sekunder lange. Pludseligt, med en kæmpe smæld og mig hoppende i sengen af forskrækkelse, gik vandet. ‘Wow’ tænkte jeg, mens jeg med samlede ben fik kæmpet mig ud på badeværelset og vasket blod, fostervand og andet af. Nu kom veerne rullende – som i virkelig meget. Jeg nærmest kravlede tilbage i soveværelset og prøvede bare at trække vejret, som jeg havde lært i mit hjemmestudie af Smertefri Fødsel. Stefan og Jackson kom kort efter, og det gik hurtigt op for Stefan, at det var en helt ny situation. Han ringede til fødegangen, og vi aftalte, at jeg kunne komme, når jeg havde lyst, men jeg måtte gerne vente, da de havde travlt.’Du presser bare med, når du har lyst’
Min mor kom kort tid efter – hun havde gudskelov besluttet at køre, selvom Stefan havde sagt, at hun godt kunne vente lidt. Da klokken nærmede sig 15.45, mente hun, at nu skulle vi vist af sted, for veerne kom med under to minutters interval. Det var en god beslutning! Lige så snart jeg rejste mig fra sengen, kom den første presseve. Stefan bar mig ud i bilen, da jeg ikke kunne koncentrere mig om at gå, men bare ville presse med.
Det var den længste køretur nogensinde. Aldrig har jeg kæmpet så meget for at holde tilbage.
Vi ankom til hospitalet, men måtte stoppe og finde en kørestol, og derefter skulle vi finde fødegangen. Vi kom først ind på barselsgangen – hold nu op, hvor var det nogle lange, intense minutter.
Vi ankom klokken 16.23, og jeg kom op på en briks og blev undersøgt. ‘Malene, du presser bare med, når du har lyst’, lød det fra Anita, verdens sødeste jordemoder. Jeg kom om på alle fire, og Stefan var i ren panik, for det var ikke helt sunket ind hos ham, at det altså var nu. 13 minutter senere kom den sødeste lille dreng til verden. Jeg tog selv imod ham, stadig iført stropbluse og nederdel og helt omtumlet efter den fart, han havde haft med sig.
Jeg fødte uden smertestillende, og jeg var hundrede procent til stede hele vejen. Det var en helt fantastisk oplevelse – og så dejligt endelig at få drømmefødslen.
LÆS OGSÅ: Min fødsel: Først skete der intet – så gik det stærkt
LÆS OGSÅ: 20 super råd til en god fødsel