Mor-rollen: "Hvor god en mor er jeg, hvis jeg aldrig tager en pause?"

“Hun er enormt dedikeret til sine børn. Faktisk ser hun ikke rigtig sine veninder mere. Hun kommer aldrig ud”.

Ordene kom forleden fra min veninde, og de var møntet på en af hendes veninder med børn. Samtaleemnet denne eftermiddag var småbørnsmødre, og hvor meget det ændrer kvinder at blive mødre.

Ta’ en (tiltrængt) pause fra mor-rollen

Min venindes kommentar fik mig til at tænke over, hvor meget jeg selv har ændret mig, efter jeg er blevet mor, og hvor grænsen går for, hvad der er en god forandring, og hvornår det bliver for meget? Samtidig kom jeg til at tænke over, om vi mødre, i vores higen efter at være verdens bedste mor, nogle gange glemmer os selv fuldstændig. Jeg tror, mange mødre glemmer, at vi også har behov, der skal plejes, for at vi stadig kan hænge sammen som menneske.LÆS OGSÅ: Mor-rollen: "Fredag aften føler jeg mest mor-ro"For eksempel: Hvor god en mor ville jeg være, hvis jeg ikke indimellem fik ladet mine batterier op og fik en pause fra moderskabet? Tænk, hvis mine børn skulle opfylde alle mine behov for social kontakt – ville det være rimeligt at stille så høje krav til en toårig og en femårig? Mit gæt vil være, nej.

Karrieren kaldte – indtil jeg blev mor

Jeg går ind for, at moderskabet skal ændre os kvinder. Personligt har jeg svært ved at komme overens med den type, der kører af sted i samme hæsblæsende tempo, efter de er blevet mødre. Kvinden der går ind for, at baby må indrette sig efter de voksnes liv og ikke omvendt. Her ønsker jeg ikke at pege fingre af mødre, der fortsat ønsker at have en karriere, efter de har fået ansvaret for et lille hjælpeløst væsen, for jeg tror på, at vi mødre sagtens kan have en karriere, mens vi er småbørnsmødre. Selvfølgelig kan man skabe trygge rammer for sine børn, selv om man går på arbejde. Men det har forandret mig en hel del at få børn. Tidligere var jeg sikker på, at karrierevejen var mit store kald. Nu er kaldet blevet mine børn, og det er rigtig fint. Nogle gange skal jeg bare også huske på, at der er et liv uden for min yndlingsrolle som mor. Det gælder om at holde fast i nogle af de gamle ting, mens jeg omfavner de nye. Jeg kan for eksempel ikke undvære mine veninder, og så er det nødvendigt at dyrke venskaberne. Jeg kan ikke forvente, at de tætte bånd mellem os forbliver tætte, hvis jeg skødesløst forlader veninderne i nogle år – fordi jeg ikke vil gå glip af et eneste øjeblik af mine børns vågne timer.

Mor har sit eget liv

Jo ældre mine børn bliver, jo mere udvider deres verden sig, og de spejler sig i mor og far. Derfor gør det ikke noget, at mor ikke er hos dem hele tiden og altid. For mor har også sit eget liv. Når hun drikker gin og tonics med Louise, Skyper med Marie-Louise, der har den vildeste karriere i udlandet eller går en tur i Fælledparken med Trine og ordner verdenssituationen. Dét vil jeg ikke undvære. Og hvorfor skulle jeg også det, bare fordi jeg er blevet mor?

Det er skønt som kvinde at forandre sig til det bedre, men det er ikke meningen at glemme sig selv fuldkommen i processen.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynne-mor?

LÆS OGSÅ: Saseline: "Du kan aldrig holde pause fra mor-rollen!"

LÆS OGSÅ: Fra bar til baby: Når den første af veninderne får et barn