Sådan hjælper du dit barn med at skifte skole
Det er sjældent sjovt at skifte skole, men det kan være både nødvendigt og gøre dit barn gladere. Vi har talt med to eksperter, som klæder dig på til at gøre et skoleskift til en succes.
Måske har du lagt mærke til, at dit barn kryber ind i sig selv og aldrig har legekammerater med hjem efter skole. Måske keder hun sig, fordi hun er alt for langt fremme i timerne og må vente på de andre elever. Måske har I længe ønsket jer mere plads, lys og luft, og pludselig er drømmehuset til salg.
Der kan være mange gode grunde til, at du overvejer at finde en ny skole til dit barn. Det kan gøre hende gladere, fylde hende med overskud og nye, stærke venskaber. Men som forælder er du garanteret også nervøs for, hvad den store omvæltning kommer til at betyde for dit barn. Og om det i virkeligheden er den bedste løsning.
LÆS OGSÅ: Skolestart: Sådan lærer du dit barn at sidde stille og lytte efter
Heldigvis er der flere ting, du kan gøre, for at overgangen bliver så skånsom som mulig. Ja, måske kan det ligefrem gå hen og blive en gevinst at skifte skole.
Familievejleder Lola Jensen og psykolog Signe Colding giver dig deres bedste råd til, hvordan du tager det svære valg – og hvordan du beskytter dit barn bedst undervejs.
Find problemet
Skal I flytte til en anden kommune, eller er fagligheden simpelthen for dårlig på den gamle skole, så er problemet klart og tydeligt. Men er tingene mere diffuse, og fortæller dit barn dagligt, at det ikke er sjovt at gå i skole, skal du som det allerførste finde ud af, hvor skoen trykker. Bliver hun mobbet, er hun ensom eller er det, fordi lærerne er dumme?
Prøv dig frem med hv-spørgsmål, som generelt er gode til den slags snakke, anbefaler Signe Colding. Spørg f.eks., hvad hun tænker om sin klasse, hvorfor hun er ked af det, og hvordan hendes skoledag kunne blive bedre. Nogle gange vil problemet være så stort, at det kræver en hjælpende hånd. Andre gange kan du være heldig, at det løser sig selv, hvis bare du giver det lidt tid eller allierer dig med lærerne.
"Yngre børn er typisk mere impulsive i følelserne, og har de haft en dårlig dag, kan de komme til at sige, at sådan er det altid. Lyt derfor til, hvad der bliver sagt, men hold øje med, om det handler om, hvad der sker lige nu. Nogle gange vil man nemlig se, at børnene lukker i igen, og det kan være et tegn på, at det bare var rart at få tingene luftet lidt," siger psykologen.
De mest almindelige tegn på, at dit barn ikke trives i skolen
Der kan være mange tegn på, at dit barn ikke trives, men ifølge Signe Colding er et af de mest almindelige kendetegn, at junior klager over ondt i maven. Han kan også have hovedpine og lidt diffuse sygdomstegn. Ofte vil han også ligge og gruble inden sengetid.
Generelt er det også sundere at reagere end ikke at reagere. Har du derfor et barn, som er stille, går rundt med ondt i maven, virker ængstelig, er stresset og trækker sig tilbage socialt, kan det være en god indikator for, at noget måske ikke er, som det skal være, siger psykologen.
Ifølge Psykiatrifonden bør du også holde øje med disse tegn:
- Tristhed
- Føler sig misforstået
- Svært ved at bearbejde følelser og impulser på en god måde
- Ensomhed
- Skyldfølelse
- Angst og bekymring
- Stor uro
- Hovedpine
- Søvnbesvær
- Appetitændringer
- Kraftig reaktion på småskader
Tal med andre voksne - ikke dit barn
Når I overvejer, om jeres barn skal skifte skole, er det vigtigt, at I aldrig tager barnet med på råd. Luft i stedet jeres tanker og bekymringer med venner, familie eller med lærerne på skolen.
Som forældre skal I nemlig være helt færdige med selv at være i tvivl, før I begynder at involvere familiens mindste, understreger Lola Jensen.
"Det betyder også, at I endelig ikke skal spørge, om jeres barn vil bo i et nyt flot hus, eller om barnet synes, det ville være godt, hvis far skifter arbejde. I kan i stedet sige – når I har besluttet jer – at I glæder jer til at vise barnet det nye hus eller den nye skole," siger hun.
Og Signe Colding er enig.
"Vi ved allesammen, hvad vi har - også når det er dårligt. Vi ved ikke, hvad vi får, og det kan være svært for børn at håndtere, fordi de typisk ikke har erfaring med at skifte scene endnu. Og derfor skal I ikke involvere dem, før I er helt sikre," siger hun.
LÆS OGSÅ: Lola Jensen guider: 10 ”uperfekte ” ting dit barn vil elske dig for
Flyt i ferien
Når beslutningen er taget, er det bedste tidspunkt at skifte skole i løbet af sommerferien, mener Lola Jensen. Så har børnene ikke været sammen i syv uger, og det vil derfor være lettere for en ny at komme ind i kredsen. Er der langt til sommerferien, kan I også benytte jer af de andre ferier.
"Og hvis der for eksempel er en hyttetur under opsejling, er det en god idé at tage med sammen med dit barn – en lejrtur kan være et rigtig godt sted for barnet at tilegne sig en plads i flokken," siger familievejlederen.
Den gyldne tommelfingerregel for, hvornår det er allerbedst at skifte skole, er dog svær at sætte på formel, mener Signe Colding. Generelt må dit barn nemlig ikke gå og have det dårligt for længe, men du må omvendt heller ikke tage for impulsive beslutninger.
"Hvis du alligevel står over en stor forandring som eksempelvis en rokade, hvor skolen blander klasserne og skifter lærere, kan det dog være godt at tage handling," tilføjer hun.
Sådan skifter I skole
Der er frit skolevalg i Danmark, men for at dit barn kan skifte til en anden skole end den, der ligger i skoledistriktet, kræver det, at der er plads. Allerførst skal du derfor kontakte den nye skole eller skoleforvaltningen og høre om mulighederne. Har de plads, vil I typisk kunne få lov at skifte.
Flytter I til en ny kommune, har I har krav på at blive optaget på den skole, der hører til distriktet.
Vil du skifte til en privatskole eller anden fri grundskole, skal du kontakte den nye skole og høre, om der er venteliste. Er I kommet ind, skal du blot fortælle den gamle skole, at du vil have junior udmeldt fra en given dato.
Kunne du godt bruge lidt hjælp til alt det praktiske, kan du kontakte Forælderrådgivningen på 70 25 24 68 eller få vejledning hos din kommune.
Kilde: Skole og forældre
Plej det nye
Den nye skole er valgt, og nu handler det om at forberede dit barn bedst muligt. Fortæl hende gerne, at det bliver rigtig godt at gå i den nye klasse, og lad være med at sige, at du kun håber, det bliver godt, understreger Lola Jensen.
"Dit barn har brug for at høre, at det bliver godt. Ikke hvad du håber, det bliver. Børn er meget robuste, hvis de er overbeviste om, at vi voksne mener, de kan klare ærterne," siger hun.
Tag også gerne på besøgsdage hos den nye skole og inviter de nye kammerater hjem til sjove fødselsdage eller legeaftaler. Så får jeres barn nemlig en fornemmelse af, hvad det alt sammen skal blive til, forklarer Signe Colding, og så begynder hun måske også at kunne glæde sig til at starte i den nye klasse.
Lige meget hvor hårdt du prøver, kan du dog også komme ud for, at dit barn bare ikke falder til i de nye omgivelser. Desværre kan du ikke tvinge hende til at få nye venner. Og det skal du heller ikke, mener Lola Jensen.
"I stedet kan du beslutte, at dit barn skal gå i SFO, klub eller til sport mindst to gange om ugen og deltage i fødselsdage i klassen. Du kan også hjælpe dit barn på vej ved at foreslå, at hun inviterer en kammerat hjem efter skole. Men lad helst være med at tilbyde at ringe for barnet. I det hele taget gælder det om at holde balancen og ikke blande sig for meget, men gerne komme med forslag," siger hun.
Vil de andre børn ikke lege, kan du f.eks. foreslå noget konkret, de kan lave sammen. Det kunne være en tur i biffen eller noget andet rart. Man må nemlig gerne have lidt at lokke med i starten, når børnene ikke kender hinanden så godt, mener Lola Jensen.
LÆS OGSÅ: Selvværd vs. selvtillid? Sådan booster du dit barns tro på sig selv og egne evner
Sig pænt farvel
Én ting er, at den nye klasse bliver en succes, men det, dit barn skal til at forlade, er mindst lige så vigtigt. Flugt er nemlig sjældent godt for selvværdet, og det gælder også, når man skal skifte skole, fortæller Signe Colding.
"Så vil man nemlig huske det, som om der er noget galt med en selv. Skiftet er bedre, hvis man har sig selv med i processen, og det betyder derfor noget for dit barns selvværd, at hun afslutter med værdighed," siger hun.
Hjælp gerne dit barn med at sige pænt tak for denne gang ved at invitere nogle elever med hjem efter skole eller hold en lille afsked for klassen, inden I flytter. Selvfølgelig kan der være situationer, hvor står så grelt til, at dit barn ikke skal stå og sige pænt tak. Og så er det naturligvis helt okay at stikke af, mener Signe Colding.
"Men så vil der også være et behov for at bearbejde det hele bagefter, enten med en god, dyb snak eller med en fagperson," siger hun.
Det kan også være, at dit barn var så glad for sin gamle skole, at hun savner sine legekammerater. Og det tackler man ikke ved at forsøge at få barnet til at glemme alt om den tidligere skole og vennerne, mener Lola Jensen.
"Prøv i stedet at lave en aftale om, at de gamle kammerater kommer på besøg en weekend om måneden, og at det er i orden at tale i telefon med dem en gang om ugen for eksempel. Selv om den slags kan se ud til at slå benene væk under barnet, er det vigtigt, at du ikke lader dig smitte af tristheden. Det gavner nemlig ingen af jer," siger hun.
"Og husk nu, at det er dit barn og ikke dig, mor, der er startet i en ny klasse. Tro på, at hun kan klare det. Så begynder junior nemlig også selv at tro på det."
Lola Jensens gode råd til at skifte skole
- Involver ikke dit barn i snakken, før beslutningen er endeligt truffet.
- Skift så vidt muligt skole i forbindelse med en ferie
- En hovedregel er, at børn har sværere ved at flytte skole jo ældre, de er. Frem til 4. klassetrin er der ikke så fastlåste systemer i klassens hierarki. De kommer først efter 4. klasse og gør det sværere for barnet at få en plads i en ny klasse.
- Lad dit barn se og tale med de gamle klassekammerater. Men sørg også for, at barnet går til sport og andre fritidsaktiviteter det nye sted, og at barnet deltager i fødselsdage og andre sociale arrangementer i klassen.
Om eksperterne
Signe Colding er psykolog og arbejder til dagligt i privat praksis på Vesterbro i København, hvor hun behandler folk i alle aldre. Hun har flere års erfaring med familierådgivning, og har tidligere arbejdet som pædagog med udsatte børn og unge.
Derfor har hun også stor erfaring med det, der kan gøre ondt i børnelivet. Lige fra mobbe-relaterede udfordringer til angst, depressioner og sågar misbrug og kriminalitet.
Lola Jensen er familievejleder, forfatter og foredragsholder og har vejledt danske familier i mere end 30 år. Måske kender du hende også fra programmet Go' morgen DK på TV2, hvor hun hjælper familier med spørgsmål om alt fra opdragelse til sengetider. Lola Jensen har også sin helt egen app, som er fyldt med inspiration i videoform og en brevkasse med spørgsmål om alle de emner, der optager os som forældre.
