Jeg er slet ikke uartig her! Jeg afprøver noget spændende med mælk og rumfylde. Foto: Nimastock
Vores Børn

Uartige børn findes ikke

Alle børn har perioder, hvor de kaster maden på gulvet, råber ‘neeej’ til alt og nægter at børste tænder. Få gode råd til, hvordan du takler det (uden at råbe igen) og lærer dit barn at handle på andre måder.

Af Anna Rossman Thejsen, Vores Børn Junior, november 2011 15.nov.2011 Børn

Der findes ikke uartige børn. Punktum. Heller ikke trodsige, provokerende eller slemme unger. Med andre ord: Hvis din femårige råber ‘neeej’ ind i hovedet på dig, eller din treårige kaster med maden, gør han det hverken, fordi han er fræk eller uopdragen.

– Når vores børn ikke gør, som vi vil, har mange en tendens til at tænke ‘min unge er uartig’. Men uartige børn findes ikke! Han gør det, fordi han ikke aner, hvordan han ellers skal handle for at skaffe sig noget, han har brug for. Derfor griber han til den første og bedste nødløsning, uanset hvor meget ballade det giver, siger den læreruddannede forfatter Janne Hejgaard, som står bag en lang række bøger til og om børn.

I langt de fleste tilfælde er det ballade og skældud, barnet får ud af det. Men her er Janne Hejgaards påstand så, at det er mor og far, der er galt på den – ikke barnet.

LÆS OGSÅ: Sådan stiller du krav til dit barn

– Det, der går galt, er, at vi fokuserer på handlingen og ikke på barnets behov, siger hun.

I sin nyeste bog, Genvej til gladere børn, forsøger Janne Hejgaard netop at gøre op med nogle af de stereotype opfattelser og automatreaktioner som for eksempel skældud, som vi forældre kan have en tendens til at ty (for meget) til.

Øv dig, øv dig, øv dig

Ifølge hende er det første skridt i den rigtige retning at forstå, at børn gør det rigtige, hvis de kan. Når ikke de gør det rigtige, er det, fordi de ikke kan. Har vi først indset det, bliver det absurd at skælde ud.

Janne Hejgaard ved godt, at det kan være svært, ja nærmest umuligt at huske på, at dit søde barn reelt er afmægtig, selv om han mere minder om et råbende monster, som han står der i supermarkedet og skaber sig, eller når han har smasket pastasovs ud over køkkenets hvideste væg.

Hun møder da også tit forældre, der opgivende spørger ‘men hvad må jeg så? Hvad skal jeg så gøre, når mit barn laver ballade?’.

– Det ER svært at lade være med at reagere, som vi plejer. Du skal øve dig – mindst 80 gange. Mit forslag er: ‘Lad være med at betragte dit barn som et monster i svøb, opfat ham i stedet som en, der forsøger at skaffe sig noget, han har brug for. Han ved bare ikke, hvordan han skal bære sig ad, og det har han brug for, at du lærer ham. Det gør du ikke ved at skælde ud, råder Janne Hejgaard.

Faktaboks

Det gælder ikke om at være den perfekte forælder …
Vi vil så forfærdelig gerne gøre det 100 procent godt, men én gang for alle: Du kan umuligt være en perfekt forælder! Livet med børn rummer en lang række udfordringer, som vi selv må finde ud af at klare. Det er ikke let, og det kræver både overvejelser, forældresnakke og mod til at begå fejl. Og tid.

Det gælder om at være god nok …
Gode nok forældre er os, der gør os umage. Vi prøver, vi begår fejl, vi fortryder – og så prøver vi igen. Vi øver os, lærer noget undervejs og bliver bedre forældre, som tiden går. Vi gør det hele tiden så godt, som det nu er muligt. Mere kan ingen forlange af os. Kilde: Bogen Genvej til gladere børn af Janne Hejgaard.

Få en gladere familie

Helt grundlæggende handler det ifølge Janne Hejgaard om at skippe prædikater som uartig, doven, trodsig og fræk. Overvej i stedet, hvad der har fået ham til at handle, som han gør. Måske kaster dit treårige barn med maden, fordi han i virkeligheden har et behov for at få mors udelte opmærksomhed, at blive set, at være sikker på, hvad reglerne omkring mad går ud på eller at få noget mad, han ikke er allergisk over for, foreslår Janne Hejgaard.

Langt de fleste behov kan vi jo både acceptere og respektere, når bare vi kender dem. Og når du kender grunden til hans handling, er du også bedre i stand til at takle hans reaktion – og til at trække vejret dybt – og så lære ham at handle på en bedre og mere acceptabel måde.

Det er faktisk forbløffende, hvad sådan en ændring af fokus kan betyde for vores relation til og samvær med vores børn. Du vil opleve at få et gladere barn og færre konflikter i hverdagen, lover Janne Hejgaard.

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler

– Dit barn vil opleve sig set og accepteret og helt praktisk desuden vide, hvordan han kommer dine ønsker i møde. Det vil ikke være tilfældet, hvis han kun bliver skældt ud eller bebrejdet, siger hun.

Stop krigen

– Så næste gang, dit barn kyler en tallerkenfuld pasta ud i rummet, så prøv at trække vejret dybt, og tænk ‘hvad er det for et behov, der er så stort, at han må ty til så stærke virkemidler i sit forsøg på at skaffe sig det, han har brug for?’ siger Janne Hejgaard.

Hun understreger også, at du selvfølgelig ikke skal acceptere, at han smider tallerknen på gulvet. Du bliver selvfølgelig vred, og det skal udtrykkes, men ikke ved at skælde ud. Det er vigtigt, at du bliver på din egen banehalvdel og helt lader være med at sige ‘du’, ‘dig’ eller ‘din’. Sig ‘jeg’, for eksempel ‘jeg er meget vred, for jeg kan overhovedet ikke lide, at maden ryger på gulvet!’.

Når du holder dig til, hvad du selv føler og har brug for – frem for hvad han gør forkert – er der større chance for, at dit barn lytter og gør, som du siger, end når du beskylder ham for en masse.

– Du risikerer, at dit barn tænker ‘mor kan ikke lide mig’. Vi kender det jo fra os selv. Når vi bliver angrebet, går vi automatisk i forsvar – eller skyder tilbage. Det gør børn også, understreger Janne Hejgaard.

Spørg ind

Har du et barn på syv år eller ældre kan du for eksempel prøve at sige ‘når jeg ser, at du smider med tallerkenen, tror jeg, at du er rasende. Er du det?’. Hvis barnet bekræfter, kan du fortsætte med at spørge ’er du rasende, fordi … (gæt)?’. Dit gæt kan meget vel være forkert, men børn vil så gerne forstås, og har dit barn tillid til dig, siger han ‘nej, det er, fordi …’ .

– I stedet for at opleve sig angrebet vil dit barn kunne mærke, at du er interesseret i, hvad han føler og har brug for, siger Janne Hejgaard.

Har du et barn under seks år, kan du spørge ‘er du ked af det?’, eller ‘hov, du må være smaddersur, er du det?’. Så svarer den treårige måske ‘ja’. Dernæst kan du spørge mere ind til hvorfor, for eksempel ved at sige ‘er det, fordi vi ikke får is i aften?’. Så svarer han måske ‘ja, vi får aldrig is.’ Til det kan du svare ‘ja, is er dejligt, men vi skal ikke have det i aften’.

– Du skal ikke hente isen frem, men dit barn skal opleve, at han bliver mødt, at han er blevet set for sit behov, siger Janne Hejgaard. Det vil få hans selvværd til at vokse og samtidig lære ham noget om, hvordan man opfører sig og taler sammen.

LÆS OGSÅ: 5 typiske konflikter Sådan stopper I skænderierne

LÆS OGSÅ: Sådan opdrager vi: "Her bestemmer mor og far"

LÆS OGSÅ: Opdragelse: "Vi tager det hen ad vejen"


Henter...