Æblesuppe med peberrodsskum, kylling og brøndkarse
SPONSORERET indhold

Æblesuppe med peberrodsskum, kylling og brøndkarse

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Æbler og peberrod giver en perfekt balance mellem det syrlige, søde og stærke i den varme og nærende suppe.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
19. okt. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

½ løg
1 pastinak
1 stor bagekartoffel
2 æbler, f.eks. Belle de boskoop eller Ingrid Marie
bladene af 2-3 kviste timian
8 dl hønsebouillon
1 dl piskefløde
salt, peber og lidt citronsaft
2-3 kyllingebryster
olivenolie til stegning
salt og peber
1 æble
1 dl piskefløde
1-1½ spsk fintrevet peberrod
et lille drys sukker og salt
½ tsk dijonsennep
½ potte brøndkarse
Tilbehør: brød.

Sådan laver du æblesuppe:

Skræl løg, pastinak, kartoffel og æbler, og skær dem i grove stykker. Steg løg og pastinak i en gryde med lidt olivenolie nogle minutter ved jævn varme – tilsæt bagekartoffel, æble og timian. Hæld hønsebouillon ved og lad suppen koge under låg ca. 30 min. Blend suppen sammen med piskefløde og smag til med salt, peber og citronsaft.

Tag skindet af kyllingekødet, og skær kødet i små tern. Steg det på en panden med lidt olivenolie, og krydr med salt, peber. Skær æblet i tern, og stil det til side.

Pisk fløden til skum, og rør det sammen med revet peberrod, lidt sukker, salt og sennep.

Servér suppen med en skefuld peberrodsskum, stegt kylling, æblestykker, og et drys brøndkarse.

Få mere inspiration til lækker mad på altfordamerne.dk/opskrifter/