Banankage med karamel
SPONSORERET indhold

Banankage med karamelsovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Har du bananer, der er ved at være for brune og modne, kan du lave denne kage i stedet for at smide dem ud. Det er en lækker, saftig kage med varm karamelsovs over. Der er mange, der bager banankage med chokolade, men du kan faktisk også sagtens bage en banankage med karamel. Her får du opskriften på en lækker banankage med varm karamelsovs på toppen. Når kagen bliver kold, fungerer karamelsovsen som den lækreste karamelglasur. Mums!

Af: Mai Knauer Foto: Columbus Leth
06. sep. 2021 | Opskrift | Hjemmet
1 bageform på 1 liter | Total: 45 min

Ingredienser

Banankage:

  • 3 æg
  • 1 dl farin
  • 1 dl sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 75 g blødt smør
  • 100 g hvedemel
  • 25 g kokosmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 modne bananer

Karamelsovs:

  • 2½ dl sukker
  • 4 spsk. smør
  • 2½ dl piskefløde

Sådan bager du banankage med karamelsovs

  1. Pisk æg, farin, sukker og vaniljesukker sammen til en fin æggesnaps i en skål.
  2. Kom æggemassen i en foodprocessor sammen med smørret, og blend det godt.
  3. Tilsæt mel, kokosmel og bagepulver, og blend det hurtigt sammen.
  4. Mos bananerne med en gaffel, og vend dem i dejen.
  5. Hæld dejen i en smurt sandkageform beklædt med bagepapir.
  6. Bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca. 30-40 min.
  7. Kom alle ingredienser til karamelsovsen i en lille tykbundet gryde, rør dem hurtigt sammen, og varm sovsen igennem i ca. 8-10 min., til den tykner.
  8. Server kagen lun med den varme sovs over. Eller kold med den størknede sovs som et lag frosting på kagen.

PRØV OGSÅ: Banan tarte tatin

Anbefalet til dig