Cremeroulade med jordbær
SPONSORERET indhold

Cremeroulade med jordbær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Superlækker sommeroulade med masser af blød creme og friske jordbær.

Af: Martin Dyrløv Foto: Martin Dyrløv
30. jul. 2014 | Opskrift | Hjemmet
1 roulade, ca. 12 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Bagetid: 15 min.
Rouladebund:
Rød dej:
25 g blødt smør
3 spsk. sukker
1 spsk. æggehvide
3 spsk. mel
rød frugtfarve
Lys dej:
4 æg
125 g sukker
125 g mel
½ tsk. bagepulver
50 g smør
Fyld:
500 g jordbær
1+2 spsk. flormelis
¼ l piskefløde
2 dl cremefraiche (38% eller flødeost)
1 økologisk lime (eller citron/appelsin)
Pynt:
frisk mynte (eller citronverbena)

  1. Rød dej: Rør ingredienserne sammen, og tilsæt farve. Fyld dejen i en lille sprøj-tepose, og sæt små toppe på en bageplade med bagepapir (30x40 cm). Du kan også lave hjerter, striber eller et flot mønster. Du kan evt. springe dette punkt over.
  2. Lys dej:Pisk æg og sukker til en tyk og luftig creme (8-10 min.) med en håndmikser. Sigt mel og bagepulver sammen, og vend det i dejen ad to omgange. Vend smeltet smør i dejen, hæld den over de røde prikker, og bred den ud, så den er lige tyk over det hele.
  3. Bag kagebunden i 12-15 min. ved 200 grader, til overfladen er lys gylden, og dejen er gennembagt. Vend kagen ud på et stykke sukkerdrysset bagepapir, og læg et fugtigt viskestykke over, for at holde kagen blød.
  4. Fyld: Skyl jordbærrene, tør dem, og tag 125 g fra til pynt. Nip haserne af resten. Blend 75 g bær til puré sammen med 1 spsk. flormelis, og skær de sidste bær i små stykker. 5. Pisk fløde, cremefraiche, fintrevet citrusskal og 2 spsk. flormelis til en tyk creme, og vend jordbærstykker og jordbærpuré i.
  5. Træk bagepapiret af rouladebunden, og skær evt. kanterne lidt til. Læg film over kagen, og vend den vha. en bageplade, så det røde mønster ligger nedad. Bred jordbærcremen ud over kagen. Rul kagen sammen, pak den ind i film, og sæt den i køleskabet i min. 3 timer og gerne til næste dag.
  6. Pak kagen ud, og pynt med de sidste jordbær og mynte.