Fastelavnsboller med glasur
SPONSORERET indhold

Fastelavnsboller med glasur

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
26. jan. 2012 | Opskrift | Hjemmet
8 stk

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Hævetid: 1 time
Bagetid: 15 min.
Fryse-egnet uden glasur
Dej:
25 g gær
2 dl mælk
1 æg
2 tsk sukker
½ tsk salt
¼ tsk kardemomme
50 g smør
ca. 350 g hvedemel
Fyld:
125 g marmelade
Pynt:
1 æg til pensling
75 g flormelis
1 spsk kakao
1-2 spsk kogende vand
krymmel

  1. Smuldr gæren ud i en skål og opløs den med lun mælk (max. 37 grader). Tilsæt æg, sukker, salt, kardemomme, smeltet smør og hvedemel og ælt dejen godt igennem.
  2. Lad den hæve tildækket ca. 30 min. Rul dejen ud til en stor rektangel (25x45 cm) og del den i 8 kvadrater. Læg en skefuld marmelade på hver og saml dejen omkring fyldet.
  3. Læg bollerne med sammenføjningerne nedad på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket 30 min.
  4. Pensl med sammenpisket æg og bag bollerne ca. 15 min. ved 200 grader. Lad dem afkøle på en rist og pynt med glasur rørt af flormelis, kakao og kogende vand. Drys med krymmel og lad glasuren stivne.