Fiskefrikadeller
Foto: Thomas Hergaard | Fiskefrikadeller med remoulade.
Hjemmet

Fiskefrikadeller

Lækre hjemmelavede fiskefrikadeller

Del på

Her får du en klassisk og nem opskrift på lækre hjemmelavede fiskefrikadeller. Det er nemt og lækkert - server med remoulade.

Af Sandra Leigh Draznin 05.jan.2016 Mad

42 MIN.

8-10 stk. fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller

Arbejdstid: 30 min.

Stegetid: 12 min.

500 g lyssej- eller torskefilet
1 løg (finthakket eller revet)
75 g rasp (eller brødkrumme eller mel)
1 æg
1-2 dl mælk
salt og peber
smør og olie (til stegning)


Tilbehør: remoulade og groft rugbrød eller kartofler

Sådan laver du fiskefrikadeller


1. Hak fiskekødet groft – brug en kniv, en kødhakker eller en foodprocessor. Rør fiskefarsen med 1 tsk salt og tilsæt løg og rasp. Rør ægget i og tilsæt mælken lidt ad gangen. Krydr med peber og lad evt. farsen hvile ½ time i køleskab.

2. Rør farsen igennem og tilsæt evt. lidt mere mælk. Form den til frikadeller og steg dem på en varm pande med smør og olie i 5-6 min. på hver side.

Tip

Fiskefrikadeller er gode i madpakken. Fiskefrikadeller er fryse-egnede. 

Del på
Kommentarer (0)
Henter...