Flæskeæggekage
SPONSORERET indhold

Flæskeæggekage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
07. feb. 2013 | Opskrift | Hjemmet
(4-5 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: Ca. 10 min.
Ikke fryse-egnet
8-10 skiver letsaltet svinebryst, evt. røget
8 æg
8 spsk mælk
salt og peber
1 stort bdt purløg (fintklippet)
2 mellemstore tomater (i både)
½ salatagurk (i skiver)

  1. Pisk æggene sammen med mælken. Steg kødskiverne ved jævn varme, til de er sprøde. Tag dem af panden. Hæld æggemassen på og lad den stivne ved jævn varme. Anret kødskiverne på æggemassen, inden den bliver helt stiv. Fordel tomater og agurk ovenpå og drys med purløg.
  2. Æggekage i ovn:
    Er man flere end fire personer til æggekage, er det en god idé at bage den i ovnen. Steg først flæskeskiverne på panden (beregn 2 stykker pr. person). Pisk æg og mælk sammen, her beregnes 2 æg og 2 spsk mælk pr. person. Hæld æggemassen i et smurt ovnfast fad eller en lille bradepande. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 25-30 min. De sidste minutter lægges flæskestykkerne på æggekagen.