Granmarineret kylling med ovnbagte kartofler og tyttebær
SPONSORERET indhold

Granmarineret kylling med ovnbagte kartofler og tyttebær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Gran giver en fantastisk smag af jul og kan bruges i både det søde og salte køkken.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
03. dec. 2015 | Opskrift | Hjemmet
4-6 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Trækketid: 6-8 timer
Stegetid: 35 min.
1 stor kylling (1500 g)
1 spsk. friske grannåle (se tips)
(eller 1 tsk. gransalt − se opskrift)
1 appelsin (øko)
1 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
1 tsk. salt (udelades ved brug af gransalt)
friskkværnet peber

Tyttebær:
250 g friske tyttebær (eller frosne)
75 g sukker

Kartofler:
1 kg kartofler (mellemstore)
1 spsk. olivenolie
salt og peber

Grøntsager:
500 g rosenkål, grønne bønner, broccoli eller spinat

  1. Del kyllingen i 2 bryster og 2 lår, og del dem i halve, så der bliver 8 stykker i alt.
  2. Hak grannålene meget fint med en kniv, og bland dem med fintrevet appelsinskal, finthakket hvidløg, olie, salt og peber.
  3. Vend kyllingestykkerne grundigt med blandingen i et fad eller i en stor frysepose, og læg dem i køleskabet i 6-8 timer.
  4. Skyl og tør tyttebærrene, og vend dem grundigt med sukker i en skål. Lad dem trække ved stuetemperatur i 1-3 timer, og vend rundt i dem et par gange undervejs.
  5. Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i halve eller kvarter. Vend dem med olie, salt og peber på en bageplade med bagepapir.
  6. Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Læg kyllingestykkerne med skindsiden nedad på en bageplade med bagepapir.
  7. Sæt kartofler og kylling i ovnen i 15 min. Vend kartofler og kyllingestykker, og bag dem færdige i ca. 20 min.
  8. Drys evt. kyllingestykkerne med lidt gransalt, og servér med kartofler, tyttebær og smørdampede grøntsager.