Græskarsuppe med æble, vanilje og karry
Foto: Mikkel Adsbøl | Græskarsuppe med æble, vanilje og karry
ALT for damerne

Græskarsuppe med æble, vanilje og karry

Græskarsuppe med æble, vanilje og karry

Græskar indeholder både Beta-caroten, B-vitamin og C-vitamin. Græskar og æble supplerer hinanden godt ved æblets sødme og syre og græskaret bløde, søde og cremede smag.

Af Marie Steenberger 17.okt.2012 Mad

4

1 mellemstort hokkaido-græskar
1 løg
1 æble
2 gulerødder
2 kartofler
½ liter grøntsagsbouillon
1 tsk mild karry
½ stang vanilje
olie
salt
peber.

Sådan laver du græskarsuppe:

1. Skræl græskar med en kartoffelskræller og fjern kernerne. Skær græskaret i store stykker. Skær ligeledes løg, æbler og gulerødder i mellemstore stykker.

2. Steg løgene gyldne i olie på en pande og tilsæt dernæst karry.

3. Tilsæt græskar og lad det stege med i et par minutter og tilsæt så bouillon, æbler, kartofler og gulerødder.

4. Lad retten simre i 20 minutter. Tilsæt vaniljestang og lad det simre i yderligere10 min.

5.Tag vaniljestangen op og blend alle ingredienserne til en cremet suppe.
Smag til med salt og peber.

Henter...