Grønne hveder
SPONSORERET indhold

Grønne hveder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lune hveder hører sig til på store bededag – her har vi lavet en ny spændende grøn variant med pesto.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
25. apr. 2012 | Opskrift | Hjemmet
12 stk.

Ingredienser

Arbejdstid: 40 min.
Hævetid: 2 timer
Bagetid: 20 min.
Fryse-egnet
500 g hvedemel
1 1/2 tsk salt
1 1/2 tsk sukker
1 tsk stødt kardemomme
100 g smør
25 g gær
2 1/2 dl mælk eller vand
1 æg
Fyld:
1 lille glas grøn pesto

  1. Bland mel, salt, sukker og kardemomme i en skal og hak det kolde smør i – brug evt. en foodprocessor. Rør gæren ud i lun væske (mælk eller vand) i en anden skål og pisk ægget i. Alt de to blandinger sammen og lad dejen have tildækket til dobbelt størrelse – ca. 1 time.
  2. Vend dejen ud på et meldrysset bord og fold den sammen et par gange. Rul dejen ud til en tyk plade og smør pestoen på. Rul dejen sammen til en roulade, del den i 12 stykker og form dem til boller. Læg bollerne i en lille smurt bradepande (ca. 24 x 30 cm) med 1-2 cm’s mellemrum.
  3. Dæk bollerne med et fugtigt viskestykke og lad dem hæve til dobbelt størrelse (til de hænger sammen), ca. 1 time. Stil evt. bradepanden over en gryde med kogende vand for at satte gang i hævningen.
  4. Sæt bradepanden i ovnen ved 200 grader og bag hvederne ca. 20 min. Lad dem afkøle pa en rist.
  5. Skil hvederne ad og flæk dem med en kniv. Rist dem sprøde i ovnen ved 250 grader i 5-10 min. (eller på en brødrister) og server med koldt smør og ost eller pålæg.