Grønsagssuppe med bacon og pocheret æg
SPONSORERET indhold

Grønsagssuppe med bacon og pocheret æg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Klassisk og sund grønsagssuppe i samspil med bacon og pocheret æg.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
07. okt. 2013 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: ca. 40 min.
Koge-/stegetid: ca. 20 min.
75-100 g bacon
ca. 2 spsk olie
1 liter kogende grønsagsbouillon (eller vand)
1 porre (strimler)
250 g knoldselleri (eller pastinak, strimler)
250 g gulerod (strimler)
salt og friskkværnet peber
evt. 2 tsk vineddike
5-6 spsk persille (hakket)
Pocherede æg:
2 l vand
1 dl eddike
4 store æg (meget friske)
lidt groft salt
friskkværnet peber
Tilbehør:
rugbrødspinde (ristede)

  1. Steg bacon med olie i en gryde. Hæld olien fra og tilsæt kogende bouillon eller vand.
  2. Kog de fintstrimlede grønsager i nogle min. i suppen, til de er møre.
  3. Smag suppen til med salt, peber og eddike.
  4. Pocherede æg: Bring vand og eddike i kog i en gryde. Vandet skal stå 8 cm op ad kanten.
  5. Slå æggene ud ét ad gangen i en kop og krydr med salt og peber.
  6. Lad forsigtigt æggene glide ned i det kogende vand ét ad gangen.
  7. Dæmp varmen, så det lige simrer. Giv æggene 6-7 min. afhængigt af, hvor bløde de skal være.
  8. Tag æggene op med en hulske og læg dem i varmt vand tilsat 2 tsk salt pr. liter.
  9. Tag æggene op lige før brug og lad dem dryppe af i en si.
  10. Rist rugbrødspindene sprøde på en brødrister eller tør pande. Servér rygende varm suppe med æg og ristede rugbrødspinde.