Spis dig sund morgenmad: Grove pandekager med æble
Foto: Stine Christiansen | Lækre pandekager til morgenmad, der holder dit blodsukker stabilt resten af dagen.
Hjemmet

Vægtkonsulenternes spis dig sund morgenmad

Spis dig sund morgenmad: Grove pandekager med æble

Dagens første måltid er afgørende for din energi, og sammensætningen af ingredienser i denne opskrift sikrer dig den bedste start, så du lægger grunden til et stabilt blodsukker resten af dagen. Få den lækre opskrift på grove pandekager fra Vægtkonsulenterne her:

Af Helle Kleist 04.aug.2017 Mad

1 person

1 æg
1 dl kærnemælk
1⁄2 æble
10 g groft speltmel
10 g rugmel
15 g fuldkornshvedemel
1 tsk bagepulver
1⁄2 tsk stødt kanel
1 lille nip salt
citronskal (øko)
5 g fedtstof
100 g blandet frugt

Der havde sneget sig en fejl ind i opskriften i tillægget til Hjemmet i uge 31 - her får du den korrekte opskrift:

1. Pisk æg og kærnemælk sammen og tilsæt revet æble. Bland de tre slags mel med bagepulver, kanel og salt og rør det i dejen. Tilsæt lidt reven citronskal.

2. Steg dejen i klatter i varmt fedtstof et par minutter på hver side, til pandekagerne er gyldne og gennembagte. Servér med frugt eller bær.

TIP

Du kan lave dejen klar om aftenen og gemme den på køl, så du hurtigt kan lave pandekager om morgenen. Blandet frugt og bær kan være f.eks. banan, kiwi og jordbær.

 

 

Opskriften er fra bogen: SPIS DIG SUND - MORGENMAD & BRUNCH udgivet af Vægtkonsulenterne. Læs mere på Vægtkonsulenterne.dk

 

Henter...