Opskrift på gulerodssalat med æble og ukrudt
SPONSORERET indhold

Gulerodssalat med æble og ukrudt

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En anderledes salat, hvor du bruger naturen, der er lige uden for døren.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
20. jun. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
2

Ingredienser

3 gulerødder
2 æbler
1 skalotteløg
1 lille håndfuld mælkebøtteknopper
1 spsk olivenolie
salt og peber
1 lille håndfuld unge skvalderkål
4-5 små røllikeblade - groftplukket

Dressing:
2 spsk olivenolie
1 spsk æbleeddike
½ spsk flydende honning
lidt salt og cayennepeber

Sådan laver du gulerodssalat med ukrudt

Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler og riv æblerne groft. Snit skalotteløget i tynde skiver eller små tern.

Rør olivenolie, æbleeddike, honning, lidt salt og cayennepeber sammen.

Steg mælkebøtteknopperne på en pande med lidt olivenolie et par minutter og krydr med salt og peber.

Bland gulerødder, æbler og skalotteløg sammen med dressingen, og vend mælkebøtteblade, stegte mælkebøtteknopper, skvallerkål og lidt plukket røllike i salaten.

Prøv salaten til…
Kylling eller andet kød