Honningkage
SPONSORERET indhold

Honningkage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Skøn og saftig honningkage med valnøddekerner og orangeskal - brug gerne en mørk honning f.eks. skovhonning til honningkagen, så får den en mere intens smag af honning. Honningkagen er en dejlig sød kage, der passer godt til en kop kaffe eller te.

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
26. nov. 2013 | Opskrift | Hjemmet
1 kage - ca. 12 stykker

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: ca. 50 min.
Fryse-egnet
275 g mel
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
1 tsk fint salt
3 æg
150 g brun farin
2 spsk pulverkaffe (instant, f.eks. Nescafé)
50 g smør (smeltet)
300 g honning (gerne mørk, evt. skovhonning)
2 spsk syltet orangeskal (50 g, hakket)
100 g valnøddekerner (hakkede)
Tilbehør: evt. smør

  1. Beklæd en brødform (ca. 23x13 cm) med bagepapir. Bland hvedemel, bagepulver, kanel og salt. Pisk æg og farin skummende.
  2. Rør kaffepulveret ud i det smeltede smør. Tilsæt honning og rør det sammen. Varm evt. blandingen op, til honningen er flydende og lun, men ikke op til mere end ca. 40 grader.
  3. Vend melblandingen i æggeskummet skiftevist med lidt af den flydende smør- honning-blanding og lidt af melblandingen, til dejen er ensartet. Tilsæt orangeskal og valnødder.
  4. Fyld dejen i brødformen. Sæt den i midten af ovnen. Tænd på 175 grader. Bag ca. 50 min. Stik et lille træspid eller en lille kniv i kagen. Hvis der er rå dej på, skal kagen bage lidt mere. Målt med et stegetermometer skal kernetemperaturen være 98 grader.
  5. Lad kagen køle af på en bagerist. Skær skiver af kagen, og smør dem evt. med smør.