Jomfruhummer
SPONSORERET indhold

Jomfruhummer på grill med urter og ærter

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Opskriften er til en overdådig portion serveret som hovedret. Du kan halvere mængden af jomfruhummere, hvis de skal serveres med andet eller som forret.

Af: Mette Helbæk Foto: Line Thit Klein
26. jul. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

Hvidvin, gerne riesling
1 bundt persille eller 4 håndfulde grønne salater og urter fra haven
2 kg jomfruhummere
6 fed hvidløg, revet
1,5 dl olivenolie
1 spsk salt
1 spsk friskkværnet peber
500 g ærter i bælg – samt ærteskud og -blomster

Sådan gør du

Læg hvidvin på køl, gerne en riesling med en smule sødme (meget vigtig del af opskriften).

Varm en grill op, eller sæt ovnen på grillvarme. Vælg havens skønneste grønne vækster, f.eks. spiselige blomster eller -ukrudt. Brug alternativt salat eller persille. Skyl og hak det groft.

Flæk jomfruhummerne, og fjern den sorte tarm. Bland hvidløg, olivenolie, salt og peber, og vend jomfruhummerne heri. Læg jomfruhummerne direkte på en varm grill, eller bag dem under ovnens grill i bradepander. De er færdige efter 2 minutter. Servér med ærter i bælg, og vend med grønne urter/salater.

Giv en opvredet vaskeklud til hver gæst til at tørre fingrene med. Jomfruhummerne kan spises med en gaffel, men det er umuligt at undgå at blive fedtet på fingrene.

SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Lækre frikadeller på 7 spændende måder

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter