Kartoffelsalat med æg og røget sild
SPONSORERET indhold

Kartoffelsalat med æg og røget sild

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
18. aug. 2014 | Opskrift | Hjemmet
(4 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: 20 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
2 røgede sild
Kartoffelsalat:
500 g kartofler (kogte i tern)
1½ dl cremefraiche (18%)
1 lille bundt frisk dild (små duske)
salt og friskkværnet peber
8 grønne salatblade
2-3 æg (hårdkogte, både)
Tilbehør:
evt. brød

  1. Kartoffelsalat: Skrub kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i 15-20 min. Skær kartoflerne i tern og afkøl dem.
  2. Rør cremefraiche sammen med dild. Vend sammen med kartoflerne og smag til med salt og peber.
  3. Sild: Skær hoved og hale af fiskene. Åbn i bugen og læg dem fladt på skindsiden.
  4. Løft rygbenet op fra halen. Skrab resten af benene væk med en kniv, vend fisken om og træk forsigtigt fiskeskindet af fra halespidsen. Del fiskekødet i mindre stykker.
  5. Anret salatblade med kartoffelsalat og læg stykker af sild og æg på toppen. Spis evt. brød til.