Kirsebærkage med toscatop
SPONSORERET indhold

Kirsebærkage med toscatop

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det er sæson for de søde kirsebær. Brug dem i en dejlig kage med mandeltop (toscatop). Kagen kan serveres som dessert med koldt flødeskum eller som kaffekage.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
25. jun. 2011 | Opskrift | Hjemmet

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Bagetid: 1 time
Fryse-egnet
(8-10 personer)
Kage:
125 g smør
150 g sukker
2 æg
1 tsk vaniljepulver
175 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1 dl mælk
300 g udstenede, friske kirsebær (ca. 500 g hele)
2 spsk sukker
2 spsk majsstivelse
Toscatop:
4 spsk mel
2 spsk sukker
2 spsk farin
30 g koldt smør
75 g mandelflager eller –splitter
Tilbehør:
Flødeskum

  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Pisk smør og sukker cremet og pisk æg og vanilje i.
  3. Sigt mel, bagepulver og salt sammen og rør det i dejen skiftevis med mælken.
  4. Fyld dejen i en smurt springform eller dyb tærteform (24 cm). Vend de udstenede kirsebær med sukker og majsstivelse og fordel dem på dejen.
  5. Bland mel, sukker og farin sammen og hak det kolde smør i, til det bliver en klumpet dej.
  6. Tilsæt mandler og fordel det over bærrene.
  7. Bag kagen midt i ovnen 50-60 min. Stil den til afkøling på en rist og nyd kagen med flødeskum.