Klar oksekødssuppe med urter og kogt oksebryst
SPONSORERET indhold

Klar oksekødssuppe med urter og kogt oksebryst

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Her er mad til mange dage - oksekødssuppen her rækker snildt til 8 personer, eller som mad til hele familien to dage i træk.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
14. okt. 2011 | Opskrift | Hjemmet

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Kogetid: ca. 2 timer
Kødet kan opbevares i suppen i køleskab i 3-4 døgn eller fryses.
(ca. 8 personer eller mad til flere dage)
1½ kg oksespidsbryst
2 tsk groft salt pr. liter vand
Suppeurter:
2 løg (halve)
1 porre (renset)
½ knoldselleri (eller 2 pastinakker, rensede)
2 gulerødder (skrællede)
2 laurbærblade
1 tsk peberkorn
2-3 kviste timian
Suppefyld (4 portioner):
2-3 gulerødder (små tern)
2 porrer (tynde ringe)
Tilbehør: hvedebrød

  1. Kogt oksebryst: Læg kødet i en gryde og dæk med vand tilsat salt.
  2. Bring vandet langsomt i kog og fjern skum fra overfladen med en stor ske.
  3. Skær grønsagerne i stykker og kom dem i gryden sammen med krydderierne.
  4. Lad kødet småkoge i ca. 2 timer under låg, til det er mørt.
  5. Tag kødet op og si suppeurter og krydderier fra.
  6. Klar suppe med urter: Kog evt. noget af suppen ind, så den får mere smag.
  7. Kog gulerodstern og porreringe ca. 5 min. i suppen og nyd suppen rygende varm med brød til.